Vintervejret påvirker vandveje i Tyskland
Tirsdag 10. februar 2026 kl: 11:34
Af: Jesper Christensen
Isbrydende fartøjer i aktion på Elben. (Foto: Generaldirektion Wasserstraßen und Schifffahrt)
De seneste ugers temperaturer under nul grader har ført til omfattende isdannelse på flere af Europas store floder - eksempelvis Elben, der har sit udspring i Krkonoše-bjergene (Riesengebirge) i Tjekkiet og løber gennem Dresden, Magdeburg og Hamborg og munder ud i Nordsøen ved Cuxhaven
Da den omkring 1.100 kilometer lange flod er en vigtig vandvej - blandt andet til og fra Hamburg - har de tyske myndigheder - Generaldirektion Wasserstraßen und Schifffahrt - indsat en række sørge og mindre isbrydende fartøjer.
Sidst i januar var en halv snes isbrydere sat ind for at holde sluser og vandtilløb åbne på Elben, så skibstrafikken kunne passere. Det var blandt andet fartøjerne »Eber«, »Keiler« og »Bär« - alle specialdesignet til at klare tunge isforhold.
Isdannelsen på Elben er ikke kun en lokal udfordring. Den påvirker også den internationale handel. Ved at holde de indre vandveje åbne sikrer isbryderne, at varer kan transporteres til og fra de store havne, hvilket er afgørende for både tysk og europæisk økonomi.
Ifølge de tyske myndigheder er der udarbejdet detaljerede handlingsplaner for hver enkelt flod og kanal, så indsatsen kan ske så effektivt som muligt. Isbryderne arbejder døgnet rundt for at minimere forsinkelser og sikre, at skibsfarten kan fortsætte.
Ifølge Generaldirektion Wasserstraßen und Schifffahrt vil isbryderne sandsynligvis være i fuld gang endnu et stykke tid.
Generaldirektion Wasserstraßen und Schifffahrt oplyser videre, at det isbrydende fartøj »MZS Argon« er sat ind i Greifswalder Bodden.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Rederi-koncern siger farvel til chefen tidligere end planlagt
- Kokain blev kastet i havet - fem personer blev anholdt
- Ø-havn bliver udvidet - entreprenør er fundet
- Rederi-medarbejdere har valgt deres repræsentanter
- Kommunaldirektør fra Thisted bliver havnedirektør i Aarhus
- FN's maritime organisation holder ekstraordinært møde for at drøfte situationen i Mellemøsten
- Hurtigfærger til dansk rederi gør Australien til verdens største producent af batteridrevne skibe
- Øresundshavn har fået ny jernbanependel
- Sten fra fynske marker bliver til rev i Odense Fjord
- Eldrevne færger kan mindske forureningen
- Norsk rederi har valgt at flytte rute til Hirtshals
- Færger havde flere fyldte lane-meter i februar
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




