Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
VOGNMANDSORGANISATION:

Tilbageholdelse af udenlandske køretøjer og rimelige bødesanktioner er på vej

Mandag 9. februar 2026 kl: 11:12
Af: Redaktionen

Transportministeren ønsker, at myndighederne kan tilbageholde udenlandske køretøjer hos vognmænd, der beviseligt unddrager sig bøder for betaling af manglende vejafgifter. Og i Skatteministeriet vil man lave en differentiering af bøderne, så kun bevidst snyd bliver takseret til den højeste sats. Det erfarer vognmandsorganisationen DTL, der er tilfreds med udviklingen. Samtidig peger DTL på, at forslaget fra Transportministeren skal vedtages i Folketinget, før det bliver til virkelighed ude på landets veje


Transportministeriet har sendt lovforslag, som giver Færdselsstyrelsen hjemmel til at tilbageholde udenlandske køretøjer, der ikke har betalt vejafgift lovforslag, i høring. Hvis forslaget bliver vedtaget, får Færdselsstyrelsen ved vejsidekontrol adgang til at anvise og ledsage et køretøj, hvor der ikker er betalt vejafgift, hen til et kontrolsted, som køretøjet ikke må forlade, før betalingsforholdet er afklaret.


DTL’s administrerende direktør Erik Østergaard roser transportminister Thoimas Danielsen for at tage fat i et gammelt problem.


- Vi har længe påpeget den manglende hjemmel for myndigheder til at tilbageholde køretøjer for manglende afgiftsbetaling, og nu ser det ud til, at der er blevet lyttet. Det er en mærkesag for os, hvis nogen skulle være i tvivl, siger Erik Østergaard.


Baggrunden for forslaget er, at det under det nuværende system har vist sig vanskeligt at inddrive ubetalte vejafgiftsbøder fra udenlandske køretøjer. Det forudsætter, at bøderne er ”endeligt afgjorte og forfaldne”.


Store bøder fjernes ved utilsigtede fejl og tekniske problemer
Samtidig peger DTL på, at Skatteministeriet nu vil differentiere vejafgiftsbøder, så utilsigtede fejl, tekniske problemer med videre hos vognmændene ikke straffes med automatiske bøder på 9.000 kroner. Det var i al fald ministeriets budskab til DTL’s repræsentanter på et møde i Skatteministeriet torsdag i sidste uge, hvor også Transportministeriet deltog.  


På mødet blev det oplyst, at SVM-Regeringen arbejder på at graduere bøderne, så det fremover kun er de grove tilfælde af systematisk og bevidst snyd, der skal straffes med en bøde på 9.000 kroner. 


- Vi fornemmer klart, at vores budskaber er blevet forstået. At der nu kigges på differentiering af bøderne, er positivt og helt afgørende for erhvervet, siger Erik Østergaard og fortsætter:


- Det er meget væsentligt, at Skatteministeriet har tilkendegivet, at den automatiske bødeudskrivning ikke skal ramme vognmænd på grund af tekniske fejl på udstyr, udfald, tastefejl med videre. Det har DTL længe argumenteret for.


Erik Østergaard er dog forbeholden over for udkommet af de mange gaver, der lige nu bliver delt ud fra Slotsholmen.


- Vi skal for eksempel lige igennem en lovbehandling i Folketinget. Og et eventuelt folketingsvalg kan sætte alt på pause. Så vognmændene kan risikere at leve videre med et system, der i den grad trænger til at blive renoveret, siger Erik Østergaard.


Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om godkendelse og syn af køretøjer

Beskrivelse:
Lovforslaget indebærer en skærpelse af de frakendelsesmæssige sanktioner og konfiskationsreglerne ved spiritus- og narkokørsel, der har medført uagtsomt manddrab eller uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, samt en lempelse af klippekortordningen for førere af udrykningskøretøjer. Endvidere foreslås der indført en dispensationsadgang for Vejdirektoratet ved tilladelser til blokvognskørsel samt en ny bestemmelse i synsloven, der giver Færdselsstyrelsen mulighed for at kontrollere og opkræve ubetalte vejafgiftsbøder for udenlandske køretøjer. 


Interesserede kan finde det nævnte lovforslag, som Transportministeriet har sendt i høring, her:




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Tilbageholdelse af udenlandske køretøjer og rimelige bødesanktioner er på vej
- Sidste postmåling i 2025 viste, at posten kom frem
- Havneselskab investerer i nye kontrolfaciliteter i Fredericia
- Bro over E45 ved Horsens skal rives ned
- Vestjysk kommune har skærpet kravene til affaldsindsamler
- Snevejret gjorde det svært for busserne
- Vognmandsvirksomhed i Herning sparer tid og reducerer arbejdsbyrden med flådestyringssystem
- Vognmandsvirksomhed i Herning sparer tid og reducerer arbejdsbyrden med flådestyringssystem
- Vognmandsvirksomhed i Herning sparer tid og reducerer arbejdsbyrden med flådestyringssystem
- Januar kom ud med 95 nye elektriske lastbiler
- Lille antal blev fordoblet plus lidt mere
- Maskintrailer skal køre for asfalt-virksomhed

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst