Transportkoncern nåede et driftsresultat på 19,6 milliarder kroner
Onsdag 4. februar 2026 kl: 12:41
Af: Jesper ChristensenDSV-koncernen har fremlagt resultatet for fjerde kvartal sidste år. Driftsresultatet for fjerde kvartal før særlige poster blev på 5.592 millioner kroner mod 3.936 millioner kroner i den tilsvarende peride året før. Driftsreultatet for 2025 endte dermed på 19.611 millioner kroner mod 16.096 millioner kroner i 2024
Den seneste kvartalsrapport for DSV viser et justeret resultat for 2025 på 12.020 millioner kroner mod 11.103 millioner kroner i 2024.
- I 2025 leverede vi et solidt finansielt resultat i overensstemmelse med vores forventninger på trods af betydelige markedsudfordringer drevet af handelsspændinger og makroøkonomisk usikkerhed, siger koncerndirektør Jens H. Lund.
Han peger på, at Schenker-integrationen, der er den største og mest komplekse integration i DSV's 50-årige historie, er gået hurtigere end forventet.
DSV forventer at kunne afslutte integrationen sidst på året - 20 måneder efter transaktionens afslutning sidste år.
- Overtagelsen har gjort DSV til en ny global leder inden for transport- og logistikbranchen. Vi har en stærk position til at drage fordel af vores omfattende globale netværk og services, vores kommercielle strategi og betydelige fremskridt inden for digitalisering og kunstig intelligens. Jeg vil gerne takke vores kunder, leverandører og alle vores dedikerede kollegaer for en fantastisk indsats og støtte, siger Jens H. Lund.
Det fremgår af kvartalsrapporten, at markedsforholdene fortsat er udfordrende og skrøbelige på grund af makroøkonomisk usikkerhed og geopolitisk uro. På trods af usikkerheden fik DSV et kvartalsresultat i fjerde kvartal 2025 før særlige poster på 5.592 millioner kroner, hvilket var 48,5 procent højere end i samme periode i 2024. Fremgangen var først og fremmest drevet af aktiviteter fra købet af Schenker - især i Road- og Kontraktlogistik-divisionerne.
For 2026 forventer DSV et driftsresultat før særlige poster på mellen 23.000 og 25.000 millioner kroner.
DSV's bestyrelsen foreslår et ordinært udbytte på 7,00 kroner pr. aktie for 2025 - det samme som efter 2024.
Nøgletal - millioner kroner | 4. kvartal 2025 | 4. kvartal 2024 | Hele 2025 | Hele 2024 |
Omsætning | 71.685 | 43.514 | 247.331 | 167.106 |
Bruttoresultat | 19.119 | 10.788 | 66.859 | 42.974 |
Driftsresultat (EBIT) før særlige poster | 5.592 | 3.936 | 19.611 | 16.096 |
Særlig post, omkostninger | 2.556 | 729 | 4.527 | 853 |
Periodens resultat fra fortsatte aktiviteter | 1.135 | 2.225 | 8.463 | 10.175 |
Justeret resultat for perioden | 2.999 | 2849 | 12.020 | 11.103 |
Driftsresultat før særlige poster - divisioner | ||||
Air & Sea | 3.071 | 3.103 | 13.013 | 11.888 |
Road | 1.009 | 311 | 2.735 | 1.864 |
Kontraktlogistik | 1.514 | 531 | 3.806 | 2.328 |
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Østrigs har indføret kørselsforbud i påsken
- Vejdirektoratet undersøger jordens egenskaber under vejen til havnen
- Vestjysk fragtmand overtager kollega i Thy
- Producent afviser mangel
- Skævvridning af afgifter kan koste Danmark dyrt
- Tyve stal 1.100 liter dieselolie fra parkerede sættevogne
- Lastbilchauffør mistede livet i arbejdsulykke
- Overførslen blev gennemført med en fire-akslet forvogn
- Vi kommer til at tage kampen mod bøvl, besvær og bureaukrati
- Manglen på chauffører kræver politisk handling
- Fleksibel levering er grønnere - og bliver valgt til
- Transportvirksomhed fik pris for særligt socialt ansvar
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




