Transportfond har udpeget nyt bestyrelsesmedlem
Torsdag 17. september 2026 kl: 12:34
Af: RedaktionenFDE Fonden har udpeget advokat Claus Guldager som nyt medlem af bestyrelsen. Han afløser advokat Anders Hjulmand, der fratræder efter at have siddet i fondens bestyrelse siden etableringen i 2009
FDE Fondens bestyrelse har enstemmigt peget på advokat Claus Guldager som nyt bestyrelsesmedlem. Han overtager pladsen efter advokat Anders Hjulmand, der har været en del af bestyrelsen siden fondens etablering i 2009, og som nu går på pension. Med Claus Guldager som afløser føres de juridiske kompetencer videre i bestyrelsesarbejdet.
- Vi har løbende haft stor nytte af at have stærke juridiske kompetencer i bestyrelsen. Derfor er vi meget glade for, at Claus har takket ja til vores indstilling, og vi ser frem til at få hans viden og perspektiver med i bestyrelsesarbejdet, siger Susanne D. Provstgaard, der er formand for FDE Fonden.
- Samtidig vil jeg på hele bestyrelsens vegne sige tusind tak til Anders for hans store bidrag og det fortrinlige samarbejde, vi har haft gennem årene. Vi ønsker ham et rigtig godt otium.
Claus Guldager ser frem til at tage fat på arbejdet som fondens nye juridiske profil.
- Jeg er meget glad for tilliden fra bestyrelsen og glæder mig over nu at være en del af FDE Fonden. Det er en fond med et vigtigt formål, og jeg ser frem til at bidrage til det videre arbejde, siger Claus Guldager.
FDE Fondens bestyrelse består nu af formand Susanne D. Provstgaard samt medlemmerne Claus Guldager, John A. Skovrup, Kristina Ringkjøbing-Christiansen, Lars Jørgen Skov, Christina Baun Hansen og Henrik J. Meinertz.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Medlemmer sender stadig vejafgiftsbøder til transportorganisation
- Besætningerne på to færger fik uanmeldt besøg - og et alt var i orden
- Lastvognstog med kartofler på ladet kørte op i bus
- Otte elektriske biler skal distribuere mejeriprodukter
- Vognmand i Nordjylland tog to en slags og en tredie af en anden
- Storebæltsbroen skal løftes 84 gange
- Discountkæde er oppe på at have 50 elektriske lastbiler
- Selvstændig lastbilimportør fortsætter importen af japansk mærke
- Nedbygget maskintrailer med dobbelte hydrauliske ramper har 6.100 mm udtræk
- Motorstyrelsen varsler større kontrol af køretøjer på Fyn og i Østjylland
- Indisk koncern køber italiensk producent af busser og lastbiler
- Ny lov skal samle og styrke beredskabet for trafikken på tværs af landet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




