Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportvirksomhed i Odense er vokset ud af sine rammer

Fredag 18. september 2026 kl: 10:59
Af: Redaktionen

Transportvirksomhed i Odense er vokset ud af sine rammer
SDL's nye domicil i det sydlige Odense. (Foto: SDL)

Transport- og logistikvirksomheden SDL, der blev dannet i 2013, da virksomhederne Peter Danielsen Transport i Langeskov og stykgodsafdelingen fra Poul Schou i Odense fusionerede, er vokset så meget de senere år, at pladsen er blevet for trang på selskabets nuværende adresse. Derfor flytter SDL ved årsskiftet ind i et nyt og større domicil i den sydlige del af Odense

Transportvirksomhed i Odense er vokset ud af sine rammer
Martin Danielsen, administrerende direktør i SDL. (Foto: SDL)
De større lokaler skal gøre det muligt for den Odense-baserede logistikvirksomhed at følge sine vækststrategier.


- Vores succes betyder, at vi er vokset ud af vores nuværende lokaler. Vi mangler ganske enkelt plads for at kunne fortsætte den vækstrejse, som vi har været på de seneste år. Derfor er det også fantastisk, at vi nu har fundet sted, hvor vi sammen med vores kunder kan fortsætte vores udvikling, siger Martin Danielsen, der er administrerende direktør i SDL.


Virksomheden leverede i sidste regnskabsår et overskud på 9,1 millioner kroner efter skat, og to måneder inden afslutningen på nuværende regnskabsperiode er SDL på vej mod et endnu bedre resultat.


- Vi havde et fantastisk år sidste år, hvor vores bundlinje voksede med næsten 50 procent. Og lige nu ser det ud til, at vi faktisk kan holde den kadence, selv om vi havde en udfordrende vinter. Vi ligger i hvert fald en smule foran på både top og bund, hvilket efter sidste års rekordregnskab vil være meget, meget tilfredsstillende, siger Martin Danielsen.


Fortsatte vækstambitioner

SDL blev etableret i 2013, da virksomhederne Peter Danielsen Transport og stykgodsafdelingen fra Poul Schou fusionerede og blev til SDL. Efter at have brugt nogle år på at etablere sig har virksomheden specielt siden indgangen til 2020'erne præsenteret det ene rekordregnskab efter det andet.


Ifølge virksomheden selv er forklaringen er et anderledes servicekoncept.


- Vi har fokuseret på et servicekoncept, der blandt andet bygger på kvalitet, ansvarlighed og ordentlighed, ligesom vi har investeret i både digitalisering, cybersikkerhed og grøn omstilling. Det er med til, at vores kunder - også de mindre - oplever, at vi er meget tæt på dem og ægte brænder for at yde god service. Det kan lyde banalt, men vi har fundet en fantastisk formel, som kunderne sætter stor pris på, siger Martin Danielsen og fremhæver, at SDL har lagt en markant vækststrategi for de kommende år.


- Efter sidste års fantastiske vækst har dette regnskabsår handlet om at holde niveauet, men derefter bliver der skruet markant op for ambitionerne igen. Vi har en vækststrategi på plus 15 procent for 2027 og 2028, men det kræver mere plads, og derfor er de nye, større lokaler helt afgørende. Siger Martin Danielsen.


Udlejning af haller skal skabe tættere samarbejder

En del af væksten skal opnås gennem endnu tættere samarbejder med nøglekunder. I første omgang kommer SDL til at fylde halvdelen af det 8.000 kvadratmeter store domicil på Handelsvej i den sydlige del af Odense, og derfor er virksomheden på udkig efter partnere, så kapaciteten kan udnyttes bedre.


- De nye lokaler giver os både mere terminalplads, mere plads til alle vores lastbiler og trailere, og så får vi løst vores kroniske mangel på rampeplads. Vi har fundet lokaler, der også på sigt kan honorere vores vækstplaner, men samtidig er vi på udkig efter virksomheder, der kan leje de to haller, som vi ikke selv i første omgang kommer til at bruge. Gerne eksisterende kunder eller samarbejdspartnere, som vi kan udvikle samarbejdet med. Det kunne være virksomheder med fabrikker i Europa og et behov for at skulle distribuere i hele Danmark, eller virksomheder, der har brug for et eksternt lager, hvorfra de kan sende gods eller paller ud, siger Martin Danielsen.


Lidt om SDL:
  • SDL er certificeret til at transportere farligt gods og hører til blandt Danmarks største logistikvirksomhed, når det gælder stykgods.
  • SDL er medejer af Dansk Distribution, der har 14 lokale terminaler rundt i Danmark og en terminal i Flensborg og råder over godt 800 biler




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Odense er vokset ud af sine rammer
- 57 bilister blev taget i at bryde færdselsloven - tre overhalede via nødsporet
- Batterielektrisk trækker fra Kina får fem sikkerhedsstjerner
- Varebiler og pickup kom fra Kina med bedst sælgende modeller
- Transportfond har udpeget nyt bestyrelsesmedlem
- Elektrisk varebil kan rumme knap seks kubikmeter
- Chauffører i lange vogntog har fået plads til at koble om ved Odense
- Andelen er steget fra knap fire procent til godt syv
- Forskellen på nummer et og to er på 13
- Tre-akslet link-trailer kan leveres med enten boks eller gardiner
- Hollandsk lastbilproducent har en serie nye produkter med på messe
- Fransk varebil er blevet kåret som International Van of the Year 2027

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst