Chauffører i lange vogntog har fået plads til at koble om ved Odense
Torsdag 17. september 2026 kl: 11:01
Af: Jesper Christensen
En ny omkoblingsplads ved ved Tietgenbyen i den sydøstlige del af Odense tæt på Motorvej E20 giver chauffører i lange vogntog bedre mulighed for at koble om. (Foto: Vejdirektoratet)
Vejdirektoratet åbnede i denne uge en ny omkoblingsplads ved Tietgenbyen i den sydøstlige del af Odense tæt på Motorvej E20, hvor afkørsel 48 også hedder Tietgenbyen. Pladsen giver transportører bedre muligheder for at benytte de længere EMS2-vogntog og dermed transportere mere gods med hvert vogntog
Vejdirektoratet har været i gang med at anlægge den nye omkoblingsplads, der er etableret som led i udvidelsen af forsøgsordningen med EMS2-vogntog, også kaldet dobbelttrailere, siden sidste efterår.
På pladsen kan chauffører, der kører i dobbelttrailer-vogntog, koble dele af deres vogntog fra eller til, inden de fortsætter ud på det øvrige vejnet. På pladsen er der afmærket 34 meter lange båse, hvor omkoblingen kan finde sted.
- Vi ved, at omkoblingspladsen ved Odense har været længe ventet blandt vognmænd og distributører. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan åbne pladsen og derved give transportbranchen endnu bedre adgang til EMS2-vejnettet, siger Martin Frimann Mortensen, der er projektleder i Vejdirektoratet.
Den nye omkoblingsplads er åben for alle transportører, der kører med EMS2-vogntog.
Lidt om dobbeltrailer-vogntog og omkoblingspladser:
- Siden 2024 har det som led i en forsøgsordning været muligt at køre med EMS2-vogntog på strækningen mellem Aarhus og Høje Taastrup og videre til Sverige. Med åbningen af pladsen i Odense bliver mulighederne for at benytte de lange vogntog udvidet
- Omkoblingspladsen har kapacitet til, at seks EMS2-vogntog kan omkoble samtidig. Det er Arkil A/S, der har stået for etableringen af pladsen.
- Tidligere på året åbnede Vejdirektoratet en tilsvarende omkoblingsplads ved Hornstrup nord for Vejle. Med pladserne ved Vejle og Odense har transportbranchen flere muligheder for at koble de lange vogntog om langs forsøgsstrækningen
- Omkoblingspladserne ved Vejle og Odense er etableret med midler fra Infrastrukturplan 2035. Her er der afsat 40 millioner kroner fra land- og bypuljen til de to omkoblingspladser
Lidt om EMS-vogntog:
- EMS står for European Modular System og bruges om modulopbyggede vogntog, hvor lastbiler, påhængsvogne og containere kan indgå i forskellige kombinationer, der også kan anvendes i forbindelse med jernbane- og skibstransport
- EMS-vogntog er længere end konventionelle vogntog
- EMS1 betegner modulære vogntog med en samlet længde på op til 25,55 meter, mens EMS2 betegner længere modulære vogntog
- EMS2-vogntog kan være op til 34 meter lange og veje op til 74 ton. De lange vogntog stiller særlige krav til vejnettet, blandt andet fordi der skal være plads til, at de kan dreje og parkere
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Chauffører i lange vogntog har fået plads til at koble om ved Odense
- Andelen er steget fra knap fire procent til godt syv
- Forskellen på nummer et og to er på 13
- Tre-akslet link-trailer kan leveres med enten boks eller gardiner
- Hollandsk lastbilproducent har en serie nye produkter med på messe
- Fransk varebil er blevet kåret som International Van of the Year 2027
- Ny drivline kan sænke forbruget med op til fire procent
- Serieproduktion af langtrækkende elektriske lastbiler er gået i gang
- Elektrisk lastbilprogram vinder prisen "International Truck of the Year 2027"
- Lastbilchauffører overser begrænset frihøjde under broer
- Elektrisk lastbil har en totalvægt på op til 80 ton
- Vestsjællandsk vognmandforretning har hentet to fire-akslede korn tip-trailere i Østjylland
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




