Post-koncern udvikler pakkehåndteringen ved hjælp af AI-robotter
Onsdag 4. november 2026 kl: 11:36
Af: RedaktionenDen svensk-danske postkoncern, PostNord, har indgået en aftale med Rebl Industries om levering af pakkerobotter med ny AI-teknologi til koncernens terminaler. Pakkerobotterne skal løser en af branchens store udfordringer - at forene et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne med høj effektivitet og kvalitet i flowet
Automatiseret brevsortering har eksisteret i mange år, men teknologien er hidtil blevet anset for nærmest umulig at kopiere i pakkehåndteringen, fordi pakker er forskellige i både form og størrelse.
Hvor traditionelle industrirobotter er programmeret til forudsigelige og tilbagevendende bevægelser, skal den nye teknologi løse op for den begrænsning og bidrage til at udvikle nye og mere fleksible robotter.
Med hjælp fra avancerede sensorer, kunstig intelligens og egenudviklet software skal robotterne i stedet tilpasse deres bevægelser efter de pakker, de møder i flowet. Robotternes opgave bliver at plukke pakker i varierende størrelser fra bur og palle til terminalens transportbane til videre sortering.
PostNord peger på, at en pakketerminal er et af de vanskeligste miljøer, der findes for automatisering, da ingen pakker ligner hinanden.
- Den her teknik er udviklet til at kunne håndtere den variation, der findes i rigtige pakkeflows. At PostNord satser på en rammeaftale er et bevis på, at vores robotter har evnen og efterspørgslen, siger Nicholas Tengelin, der er direktør i Rebl Industries.
PostNords terminal i Örebro vest for Stockholm er den første til at teste robotteknologien. Erfaringerne fra den daglige drift vil danne grundlag for en eventuel udrulning af teknologien til flere terminaler. Driftsstart i Örebro er planlagt efter årsskiftet.
- For at lykkes med automatisering i stor skala kræves løsninger, der fungerer i reel drift. Sammen med Rebl udvikler vi en robotcelle, der kombinerer høj fleksibilitet, brugervenlighed og et kompakt fodaftryk, med målet om at skabe en skalerbar løsning for fremtidens terminaler, siger Rasmus Ask, der er Tech Lead Automation hos PostNord Group.
Rebl Industries var et af Europas første virksomheder inden for Physical AI og har haft sine robotter i gang hos virksomheder som H&M og IKEA i flere år. Robotterne leveres som en tjeneste (Robots-as-a-Service). Det betyder, at PostNord slipper for investeringsomkostninger og betaler for faktisk ydeevne, mens Rebl tager det samlede ansvar for driften.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Post-koncern udvikler pakkehåndteringen ved hjælp af AI-robotter
- Cementproducent skifter dieseltrucks ud med elektriske
- Pakkedistributør bygger lagerhotel i Kolding
- Leverandør af byggematerialer og andet godt har åbnet sit nye nationale distributionscenter
- Transportvirksomhed i Odense er vokset ud af sine rammer
- Islandsk rederi-koncern har taget nyt kølehus i Aarhus i brug
- Lagerudlejning i Horsens er årets største
- Vækst får sengetøjsvirksomhed til at leje lager ved Horsens
- Stor industrivirksomhed investerer yderligere sit distributionscenter i Rødekro
- Fremtiden kan udløse langt større krav til digital infrastruktur
- Svensk-dansk postkoncern bygger ny terminal i Nordsverige
- Norskejet pakkedistributør håndterer toldfri lageropbevaring på sin terminal i Greve
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




