Fredag åbner energiselskab fire nye ladepladser for elektriske lastbiler
Fredag 12. december 2025 kl: 11:55
Af: RedaktionenEnergiselskabet Norlys åbner fredag for fire nye offentlige ladeparker, hvor elektriske lastbiler og busser kan få energi på deres batterier. Dermed får vognmænd flere muligheder for at oplade el-lastbiler, hvilket vil lette overgangen fra diseldrift til el-drift. En femte åbner i Køge i næste uge
De nye ladepladser, hvor el-lastbiler og -busser kan få hævet deres energiniveau, ligger i Sdr. Borup ved Randers, Herning, Vejle, Korsør og Køge, hvor den i Køge åbner torsdag 18. december.
- Den tunge transport er en nøgle til at nå klimamålene, og derfor investerer Norlys massivt i at opbygge et landsdækkende ladenetværk til ellastbiler. Det gør vi i samarbejde med vognmænd og logistikvirksomheder for at kunne understøtte de ruter, der først bliver elektrificeret. De ladeparker, som vi åbner nu, er særligt indrettet til de behov, som den tunge transport kan have med gode faciliteter til chaufførerne, siger Ellen Trolle, der er direktør i Norlys’ ladeforretning.
Norlys har tidligere etableret ladefaciliteter til tung transport i Aarhus, Esbjerg, Hillerød og Hvidovre og kommer med de fem nye ladepladser op på ni.
De vil blive fulgt op af mindst ni nye ladeparker andre steder i landet, som Norlys har på tegnebrættet og forventer at sætte i drift frem mod 2027.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Østrigs har indføret kørselsforbud i påsken
- Vejdirektoratet undersøger jordens egenskaber under vejen til havnen
- Vestjysk fragtmand overtager kollega i Thy
- Producent afviser mangel
- Skævvridning af afgifter kan koste Danmark dyrt
- Tyve stal 1.100 liter dieselolie fra parkerede sættevogne
- Lastbilchauffør mistede livet i arbejdsulykke
- Overførslen blev gennemført med en fire-akslet forvogn
- Vi kommer til at tage kampen mod bøvl, besvær og bureaukrati
- Manglen på chauffører kræver politisk handling
- Fleksibel levering er grønnere - og bliver valgt til
- Transportvirksomhed fik pris for særligt socialt ansvar
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





