Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Norsk færgerederi med forbindelse til Danmark får ny ejerstruktur

Torsdag 5. marts 2026 kl: 13:32
Af: Redaktionen

Norsk færgerederi med forbindelse til Danmark får ny ejerstruktur

Rederiet Fjord Line, der i over 30 år har sejlet mellem Norge og Danmark - tidligere med dansk havn i Hanstholm, men i dag i Hirtshals, har fået ny ejerstruktur. De to familieejede, norske selskaber, Kontrari og West Coast Invest, overtager Ferd's andel af Fjord Line og vil dermed eje det norske færgerederi med en ligelig andel på 50 procent hver

- Fjord Line får nu to ambitiøse ejere, som kender både branchen og selskabet, tænker langsigtet og har stor tro på Fjord Line. Det er et stærkt fundament for at føre Fjord Line ind i fremtiden, siger koncernchef i Fjord Line, Brian Thorsted Hansen.


Siden starten i 1993 er Fjord Line vokset til Norges næststørste internationale færgerederi. Selskabet transporterer omkring én million passagerer årligt mellem Norge og Danmark med daglige afgange mellem Bergen, Stavanger og Hirtshals samt Kristiansand og Hirtshals.


I forbindelse med transaktionen tilfører de nye ejere Fjord Line frisk egenkapital.


Kapitalindskud skal styrke handlefrihed
- Kapitalindskuddet styrker rederiets finansielle handlefrihed og er et tydeligt signal om langsigtede ambitioner. Det betyder meget for den retning, vi skal sætte, og den hastighed, vi skal holde. Fjord Line har aldrig været bedre rustet, og vi glæder os til at udnytte dette handlerum bedst muligt, siger Brian Thorsted Hansen.


Sammen med det Egersund-baserede Kontrari har Ferd været hovedejer af Fjord Line siden 2015. I 2023 blev West Coast Invest fra Bergen medejer i selskabet.


Finansielt og strategisk har tiårsperioden været præget af betydelige investeringer for at sikre langsigtet konkurrencekraft. Selskabet har rendyrket sin position som den førende aktør på Vestlandet og Sørlandet mod kontinentet. En vigtig milepæl var leveringen af den nye hurtigfærge Fjord FSTR. Med dobbelt passager- og bilkapacitet styrkede færgen rute Kristiansand–Hirtshals markant.


Samtidig har Fjord Line indtaget en førende position inden for bæredygtighed. Ro/pax-færgerne »Stavangerfjord« og »Bergensfjord« er verdens første LNG-drevne cruisefærger. Da covid-pandemien og krigen i Ukraine ramte, benyttede Fjord Line muligheden for yderligere at opgradere skibene med nye og mere effektive motorer.


- Vi har moderniseret, investeret og optimeret. Fjord Line i dag er et mere strømlinet selskab end nogensinde før, med bedre skibe, en klarere position og en stærkere bæredygtighedsprofil. Det er et godt udgangspunkt for at starte en ny vækstfase, siger Thorsted Hansen, der peger på, at Ferd har været en stabil partner i nogle af de mest krævende perioder, rederiet har været i gennem - vækst, pandemi og energikrise.


Parterne er enige om ikke at offentliggøre transaktionsværdien.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Aktører på havet vil mindske miljøkonsekvenser ved indvinding af råstoffer fra havbunden
- El-drevne skraldebiler er konkurrencedygtige i Kerteminde
- Erfa-gruppe for vognmænd med kran- og blokvogne har fået svar på asbestspørgsmål
- Håndværkere var for langt hjemmefra i deres varebiler
- Den elektriske andel er steget
- Antallet af nyregistreringer er stegt med 16 procent
- Den elektriske bestand er vokset
- Bestanden er vokset med 515
- Kerneforretningen voksede i Sønderjyllands største havn
- Kølekæde hos cateringvirksomhed er blevet mere elektrisk
- Specialtransporter bliver fulgt at elektrisk følgebil
- Forsøg med med vejafgifter for personbiler er afsluttet med en rapport

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst