Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Politiet tjekkede lastbiler på motorvej i Sønderjylland - og veje i nærheden

Fredag 22. september 2023 kl: 12:49
Af: Redaktionen

Onsdag i denne uge kontrollerede Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd og en række andre myndigheder flere lastbiler og andre tunge køretøjer på rastepladserne Ustrup V og Ustrup Ø ved Haderslev og på de nærliggende veje omkring motorvejsrastepladserne

Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd, der dækker et geografisk område dækker til tre politikredse - Fyns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydøstjyllands Politi - havde sat kontrolstederne op, kontrollerede i alt blev 178 køretøjer og skrev sager på 65 køretøjer/chauffører, hvoraf de 49 var udenlandske. 


Politiet peger på, at de hyppigste overtrædelser ved kontrollerne handlede om fejl/mangler på køretøjet, manglende betaling af vejbenyttelsesafgift, overtrædelse af køre/hviletidsforordningen, overtrædelser af bestemmelserne omkring transport af dyr og manglende tilladelser til godskørsel. 


Der blev også skrevet et mindre antal sager omkring manipulation, manglende registrering i IMI systemet, overtrædelser af ADR-bestemmelserne og for transport af affald. 


Bremsetjek udløste otte indkaldelser til syn
Under kontrollen tjekkede politiet også bremserne. Efter at have været på Sydøstjyllands Politis bremseprøvestand blev otte køretøjer indkaldt til syn - tre køretøjer havde så graverende fejl, at de fik fjernet nummerpladerne.


Under kontrollen på en af de omkringliggende veje standsede politiet en chauffør i et modulvogntog, der havde fundet vej uden for modulvogntogsnettet. 


Ved kontrollen deltog kontrollanter fra Skattestyrelsen, Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen, Forsvaret, Toldstyrelsen, Færdselsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Motorstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Center mod menneskehandel ligesom Beredskabsstyrelsen bidrog med faciliteter til afholdelse af kontrollen. 


Internt fra politiet bidrog Tungvognscenter Øst, Syd- og Sønderjyllands færdselsafdeling, Den landsdækkende enhed for Dyrevelfærd og Tungvognskontrol og Rigspolitiets dokumentsektion og grænsekontrolenhed. 


Kontrollen havde også besøg af tysk politis kontrolenhed for tunge køretøjer, der havde ønsket at overvære dansk politis tilgang til opgaveløsningen. 




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Udspil skal styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur
- To store batterimoduler kan lagre energi til tre-fire færgeture
- 17 millioner pakker er sendt til Danmark fra webshop'er uden for EU
- Vejspærring i Aarhus skabte lange køer
- Vognmand i Himmerland hentede tre-akslet city asfalt tip-trailer I Østjylland
- Politiet tjekkede studentervogne
- Rumænsk chauffør var påvirket - politiet beslaglagde hans lastbil
- Vognmandsorganisation roser nye regler
- Kvinde skal i fængsel for at have kørt lastbil uden kørekort
- - Flere situationer er uafklarede
- Nyt cirkulære lægger nye retningslinjer for vejafgifsbøder
- Det er en stor sejr

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst