Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Esbjerg Havn investerede 748 millioner i 2025

Tirsdag 30. juni 2026 kl: 11:35
Af: Redaktionen

Esbjerg Havn investerede 748 millioner i 2025
(Foto: Esbjerg Havn)

Esbjerg Havn omsatte sidste år for 339 millioner kroner og kom med et overskud på 76,5 millioner kroner. Hos Esbjerg Havn betegner man resultatet som solidt og fremhæver, at det er de rekordstore investeringer, den høje innovationsaktivitet og den fortsatte udvikling af havnens faciliteter, der kendetegnede åreT

I løbet af 2025 investerede Esbjerg Havn 748,1 millioner kroner i infrastruktur, havneudvikling og grøn omstilling, hvilket var det hidtil højeste investeringsniveau i havnens historie. Samtidig blev flere af de største udviklingsprojekter, der har været under planlægning og udførelse gennem en årrække, gjort færdige.


- 2025 har været et af de mest markante udviklingsår i Esbjerg Havns historie. Vi har gennemført de største investeringer nogensinde, taget nye kajer og arealer i brug og samtidig styrket vores position som Europas førende havn for offshore vind og grøn energi, siger direktør for Esbjerg Havn, Dennis Jul Pedersen, i anledning af 2025-resultaterne.


- Investeringerne giver vores kunder endnu bedre muligheder for at udvikle deres aktiviteter - samtidig med, at vi fremtidssikrer havnens rolle som vækstmotor for hele regionen, siger han videre.


Bestyrelsesformand og tidligere Venstre-minister, Søren Gade, fremhæver, at det seneste år har været præget af høj aktivitet og vigtige strategiske beslutninger. En af de mest markante milepæle har været uddybningen af Esbjerg Havn, hvor sejlrenden er uddybet fra 9,3 meter til 12,8 meter.  


Med øget vanddybde har havnen fået mulighed for at tage mod for større og tungere skibe, hvilket vil styrke havnens konkurrenceevne. Det er også afgørende for Esbjerg Havns offshore-aktiviteter.


Projekter om brint og grønne brændstoffer
I 2025 deltog Esbjerg Havn i fem EU-støttede udviklingsprojekter. Projekterne omfatter blandt andet udvikling af løsninger inden for hydrogen og grønne brændstoffer, CO2-håndtering, droneteknologi samt fremtidens havne- og energiinfrastruktur. Her har havnen blandt andet været involveret i projekter med fokus på indsamling af CO2 fra lastbiltransport, udvikling af brintbaserede energiløsninger og nye teknologier, der kan understøtte en mere effektiv og bæredygtig havnedrift.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Dansk entreprenør skal ombygge kaj i Hamburg
- Havnemand forlader sin post efter 43 år
- Esbjerg Havn investerede 748 millioner i 2025
- Skibsfarten skal ikke være kanal og skydeskive for narkosmugling
- Nye regler mod narkosmugling:
- Vejspærring i Aarhus skabte lange køer
- Svensk øresundshavn håndterede et stigende antal containere
- Fyns østligste erhvervshavn skal udvides
- Havneselskab med tre våde og en tør havn håndterede over en million ton i maj
- Rederi-direktør bliver havne-direktør
- Landets 117 godshavne håndterede 95,1 millioner ton
- Containeromsætningen voksede med 13 procent over tre måneder

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst