Nordjysk lufthavn melder om nyt flyselskab og flere rejser til udlandet
Tirsdag 1. marts 2022 kl: 10:05
Af: Redaktionen
I februar 2022 var der 73.375 rejsende til og fra Aalborg Lufthavn, hvilket svarede til 69,4 procent af passagerniveauet i februar 2019. På trods af februars 28 dage mod januars 31 var der 24 procent flere rejsende i februar i år end i januar. Det vidner om effekten af færre rejserestriktioner i Europa
Igen i februar 2022 var langt størstedelen af de rejsende at finde på flyene til og fra København, men samtidig var der sammenlignet med sidste måned 34,0 procent flere passagerer på rute- og charterfly til udlandet. Det er en tendens, som ledelsen i Aalborg Lufthavn forventer vil fortsætte i de kommende måneder.
- Indenrigstrafikken er nu er oppe på 83,5 procent af passagerniveauet i 2019. En del af dén positive udvikling skyldes dog også, at der igen er blevet flere muligheder for at rejse via København til udlandet. Det samme ser vi på ruten til Amsterdam, hvor KLM følger efterspørgsel ved at indsætte større fly og flere afgange på udvalgte dage, siger lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen og fortsætter:
- Vi oplever derfor tydeligt, at folk igen har fået et større fokus på rejser til udlandet - både i forretning- og feriemæssig sammenhæng. Det er derfor også fantastisk, at vi i februar endelig kunne afsløre, at et nyt flyselskab fra 3. maj vil flyve direkte til Napoli. Volotea har valgt Aalborg Lufthavn til at gå ind på det danske marked, hvor vi ser frem til et godt samarbejde og forhåbentlig flere udenrigsruter i den nærmeste fremtid.
Trafiktal for februar 2019-2022 | ||||
2019 | 2020 | 2021 | 2022 | |
Indenrigs | 60.088 | 53.611 | 14.056 | 50.151 |
Udenrigs | 32.481 | 31.773 | 978 | 14.206 |
Charter | 13.130 | 14.102 | 210 | 9.018 |
I alt | 105.699 | 99.486 | 15.244 | 73.375 |
.jpg)
© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Lufthavn på Amager omsatte for halvanden milliard kroner på seks måneder
- Norsk flyselskab fløj med flere i juli og kom tæt på før corona-tiden
- Midtjylland får fragtforbindelse over Atlanten
- Tysk flyselskab åbner for bæredygtig transport
- Passagertal i juli kom tæt på 2019-højden
- Norske lufthavne betjente 5,1 millioner passagerer i juni
- Spansk flypersonale i irsk lavprisselskab vil blive udtaget til strejke
- Ansatte i tysk flyselskab har nedlagt arbejdet
- Transportkoncern lægger milliarder til kvartalsresultat
- Datterselskaber's ansatte kan fortsætte på deres overenskomster
- Derfor skal du ikke hævne dig på SAS efter strejken
- Ny overenskomst gælder for alle piloter i SAS' selskaber
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |