Borgmestre ønsker sig udbyggede veje på Djursland
Fredag 16. april 2021 kl: 11:27
Af: RedaktionenBorgmestrene i Aarhus, Syddjurs og Norddjurs Kommuner påpeger i en direkte henvendelse til transportminister Benny Engelbrecht (S), at de mangler en bedre vejforbindelse til Grenaa og Grenaa Havn i S-Regeringens udspil til infrastrukturen i Danmark
- Jeg mener, at trafikforliget også må indeholde forbedringer på vejnettet fra Aarhus Lufthavn og til Grenaa. Derfor har jeg peget på en motorvej, siger borgmester i Norddjurs Kommune Jan Petersen (S), der fortsætter:
- Som snart den eneste større havn i Danmark med stigende trafik og en færgeforbindelse mellem Danmark og det sydlige Sverige er det ganske enkelt ikke acceptabelt, at infrastrukturen til Grenaa Havn ikke forbedres. Udover, at det stiller Grenaa Havn ringere end de øvrige større danske havne, så er den nye færgeforbindelse mellem Grenaa og Halmstad en væsentlig og vigtig nyskabelse i det skandinaviske forsyningsnet og den østjyske infrastruktur. Desuden vil der givet være betydelige klimagevinster ved at investere i strækningen. Derfor må forbindelsen til Grenaa på forhandlingsbordet, og det forventer jeg, at ministeren og forligspartierne ser positivt på.
Borgmester i Aarhus Kommune Jakob Bundsgaard (S) der er enig med sin borgmester-kollegaog peger på, at Aarhus Kommune fra starten støttet en forbedring af infrastrukturen til Grenaa.
- Vi var fra starten enige i, at de nødvendige forbedringer til Aarhus Lufthavn, som er med i udspillet, ikke stoppede ved lufthavnen. Vi skal helt til Grenaa og for Østjylland har det store perspektiver, at vi fra Grenaa Havn har en direkte adgang til det sydlige Sverige via færgeruten til Halmstad. Det skal understøttes af de nødvendige statslige investeringer i vejnettet, siger Jakob Bundsgaard.
I Syddjurs Kommune er der også opbakning. Her fremhæver borgmester Ole Bollesen (S), at han selvfølgelig er glad for, at der i regeringsudspillet er afsat penge til forbedringer af infrastrukturen frem til Aarhus Lufthavn.
- Men det er ikke nok for Syddjurs Kommune, og netop færgeruten fra Grenaa til Halmstad vil betyde ekstra tung trafik igennem Tirstrup. Vi får også øget turisme fra Halmstadforbindelsen både på hele Djursland og i det øvrige Østjylland. Arbejdspladserne på Grenaa Havn, der jo er i markant vækst, har stor betydning for Syddjurs. Også derfor må Grenaa Havn nu ligestilles infrastrukturmæssigt med de øvrige større danske havne, siger Ole Bollesen.
De tre borgmestre peger på, at der i udspillet er afsat en forhandlingsreserve på godt 10 milliarder kroner, og at der i øvrigt i udspillet lægges vægt på bedre adgangsveje til de danske havne. De er opmærksomme på, at vejen til forbedringer af infrastrukturen til Grenaa går via en forundersøgelse og peger samtidig på, at der også skal afsættes midler til at realisere selve anlægget.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vognmand i Nordsjælland har fået ny tre-akslet forvogn med wirehejs
- Uddannelsescenter får støtte til både lagerautomat og droner
- AMU-center får støtte til at sende fire hold ud i verden
- To tredjedele anser teknologi for at være afgørende for vækst
- Røde postkasser bliver solgt - og penere går til Danmarks Indsamling
- Færdselsstyrelsen har udsendt to nye bekendtgørelser
- Tysk og svensk lastbilproducent har godt 82 procent af markedet
- Bestanden af elektriske lastbiler er vokset med knap 55 procent på et år
- To mærker er kørt frem - de øvrige tilbage
- Bestanden af tunge lastbiler er vokset med 339
- Svensk færgerederi ser lysere tider forude
- Tre-akslet påhængsvogn blev overført til Kalundborg
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




