Servicevirksomhed i Skagen har ansat ny direktør
Torsdag 22. maj 2025 kl: 11:14
Af: RedaktionenL&N Supply Ships ApS, der blev etableret i 24. juli 2020 og beskæftiger sig med fragte mandskab, proviant og reservedele til skibe i og omkring Kattegat og Skagerrak, har ansat Mads Larsson som ny direktør fra søndag 1. juni
Mads Larsson kommer til L&N Supply Ships ApS med en baggrund i det maritime erhverv og kender Skagen, hvor L&N Supply Ships har hovedparten af sine aktiviteter.
Mads Larsson, der har en MBA fra Aalborg Universitet og mange års ledelseserfaring, kommer fra en stilling som administrerende direktør i fiskeeksportvirksomheden Werner Larsson - en stilling han tiltrådte i 2017.
Som ny administrerende direktør skal Mads Larsson styrke L&N Supply Ships’ kerneforretning og videreudvikle virksomhedens position i Skagen og det maritime marked.
Nuværende administrerende direktør, Rasmus Høj Larsen, der er medejer af L&N Supply Ships ApS, skifter stilling til CCO, hvor han vil fokusere på virksomhedens fortsatte vækst og udvikling.
- Jeg glæder mig til at få Mads med ombord og derved tilføje nye kompetencer. Det vil være med til at sikre vores fundament for fremtiden. Vi har haft en utrolig vækstrejse, som jeg er sikker på Mads kan fortsætte, siger Rasmus Høj Larsen, der fremhæver, at L&N Supply Ships ApS med ledelsesændring står stærkt rustet til fremtiden.
Lidt om L&N Supply Ships ApS:
- L&N Supply Ships ApS beskæftiger sig med fragte mandskab, proviant og reservedele til skibe i og omkring Kattegat og Skagerrak
- L&N Supply Ships ApS bistår med dykkeropgaver, hvor selskabet kan agere arbejdsplatform
- L&N Supply Ships ApS tilbyder også klassiske bugseringsopgaver
- L&N Supply Ships ApS blev etableret 24. juli 2020 og beskæftiger i dag omkring 30 medarbejdere
- I det senest afsluttede regnskabsår havde L&N Supply Ships ApS en bruttofortjeneste på 26.322.324 kroner og et resultat efter skat på 6.764.049 kroner
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Modvind på Middelhavet får rederi til at rebe forventningerne
- Diversitetspris går det rederi med færgeruter i mange lande
- Speditørerne får nye opgaver
- Narkokriminelle har interne meddelere i forsyningskæderne
- Shipping-koncern i Esbjerg skifter direktør
- Finsk rederi føjer polsk havn til sit nordsø-netværk
- Færge til Tunø slog passagerekord
- Øresundshavn projekterer sit første landstrømsanlæg til containerskibe
- Nyt ejerskab skal styrke fiskerihavn i Thy
- Esbjerg får besøg af to store fiskeri-inspktionsskibe
- Nyt skib hos dansk rederi sejler ud på fast kontrakt
- En del af Østhavnen i Aalborg bliver militært område i nogle dage
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |