Servicevirksomhed i Skagen har ansat ny direktørTorsdag 22. maj 2025 kl: 11:14 Af: RedaktionenL&N Supply Ships ApS, der blev etableret i 24. juli 2020 og beskæftiger sig med fragte mandskab, proviant og reservedele til skibe i og omkring Kattegat og Skagerrak, har ansat Mads Larsson som ny direktør fra søndag 1. juni Mads Larsson kommer til L&N Supply Ships ApS med en baggrund i det maritime erhverv og kender Skagen, hvor L&N Supply Ships har hovedparten af sine aktiviteter. Mads Larsson, der har en MBA fra Aalborg Universitet og mange års ledelseserfaring, kommer fra en stilling som administrerende direktør i fiskeeksportvirksomheden Werner Larsson - en stilling han tiltrådte i 2017. Som ny administrerende direktør skal Mads Larsson styrke L&N Supply Ships’ kerneforretning og videreudvikle virksomhedens position i Skagen og det maritime marked. Nuværende administrerende direktør, Rasmus Høj Larsen, der er medejer af L&N Supply Ships ApS, skifter stilling til CCO, hvor han vil fokusere på virksomhedens fortsatte vækst og udvikling. - Jeg glæder mig til at få Mads med ombord og derved tilføje nye kompetencer. Det vil være med til at sikre vores fundament for fremtiden. Vi har haft en utrolig vækstrejse, som jeg er sikker på Mads kan fortsætte, siger Rasmus Høj Larsen, der fremhæver, at L&N Supply Ships ApS med ledelsesændring står stærkt rustet til fremtiden. Lidt om L&N Supply Ships ApS:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |