Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Havn i Nordvestvendsyssel har fået ny bestyrelse

Onsdag 21. januar 2026 kl: 13:11
Af: Redaktionen

Havn i Nordvestvendsyssel har fået ny bestyrelse
Hirtshals nye bestyrelse på havnen i Hirtshals - dog uden Poul Nielsen. (Foto: Hirtshals Havn)

Mandag 19. januar bød Hirtshals Havn velkommen til organisationens nye bestyrelse, der består af nye og kendte ansigter. Den nye bestyrelse har konstitueret sig med Michael Lundgaard Thomsen, direktør i Aalborg Portland, som bestyrelsesformand. Sammen med den øvrige bestyrelse står han klar til at videreføre de seneste års positive tendenser med omsætningsrekorder, øget aktivitet og fokus på den kommende havneudvidelse

- Jeg er stolt af at kunne fortsætte arbejdet som bestyrelsesformand for Hirtshals Havn. Vi har samlet en stærk bestyrelse med relevante kompetencer, stor indsigt og bred erfaring, siger Michael Lundgaard Thomsen, der peger på, at det er vigtigt i forhold til havnens generelle drift og forretningsudvikling, samt de kommende investeringer i havneudvidelsen, som skal styres sikkert i havn de kommende år.


- Det er bestyrelsens opgave, sammen med havnens direktion, at sikre rettidig og økonomisk ansvarlig implementering af udvidelsen. Vi skal styrke organisationen for at sikre vækst, uden at gå på kompromis med de solide resultater og gode kundeoplevelser, der skabes hver dag af Hirtshals Havns dygtige medarbejdere, påpeger han.


Søren Smalbro (V), der er borgmester i Hjørring Kommune, vil fortsat varetager posten som næstformand for Hirtshals Havn's bestyrelse.


- Hirtshals Havn er meget vigtig for os i Hjørring Kommune og for vores gode naboer mod nord. Vi er porten til Europa for rigtig mange aktører og har en fantastisk havn med en ideel infrastruktur, siger Søren Smalbro.


Han ser frem til en tid med positive ændringer i havnebilledet:


- Jeg glæder mig til, at vi får sat handling bag ord. De kommende år står på et stort arbejde med at forbedre indsejlingen, og det bliver godt at komme i gang med det synlige og fysiske arbejde omkring at lave en havneudvidelse på Hirtshals Havn, siger han.


Hirtshals Havns bestyrelse får også to nye medlemmer. det er Mai-Britt Beith (S), der er medlem af Hjørring Byråd og 2. viceborgmester og professor Michael S. Dahl fra Aalborg University Business School to nye medlemmer. Han står rede til at sætte sine kompetencer i spil hos den nordjyske havn:


Michael S. Dahl peger på, at han ser frem til, sammen med den øvrige bestyrelse og alle ansatte, at udvikle Hirtshals Havn. 


- Jeg kommer med erfaringer og viden omkring strategi, økonomi og forretningsudvikling. I mit arbejde på universitetet har jeg arbejdet med erhvervsudvikling i mange år, og netop her er Hirtshals Havn en vigtig brik både for Hirtshals by og hele Hjørring Kommune. Det skal havnen også være i fremtiden, siger han.


Hirtshals Havns bestyrelse:
  • Hirtshals Havns bestyrelse består af:
  • Formand: Michael Lundgaard Thomsen - Direktør i Aalborg Portland
  • Næstformand: Søren Smalbro (V)- Borgmester i Hjørring Kommune
  • Bestyrelsesmedlem: Katja N. Nielsen - administrerende direktør og medejer af Nowaco
  • Bestyrelsesmedlem: Mai-Britt Beith (S) - Medlem af Hjørring Byråd og 2. Viceborgmester
  • Bestyrelsesmedlem: Michael S. Dahl - Professor i strategi og organisation ved Aalborg University Business School
  • Bestyrelsesmedlem: Per Møller (K) - Medlem af Hjørring Byråd og 1. Viceborgmester
  • Bestyrelsesmedlem: Poul Nielsen - Tidligere direktør i DSV-koncernen
  • Medarbejderrepræsentant: Heine Knudsen - Finance Coordinator hos Hirtshals Havn







Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havn i Nordvestvendsyssel har fået ny bestyrelse
- Lastbilimportør i Norge får sin nye direktør i Danmark
- Lodsdirektør skal være driftsdirektør for danske tog
- Lastbilleverandør åbner ny afdeling for nationale flådekunder
- Lastbilimportør ændrer struktur og får tre salgschefer
- Samarbejdsorganisation har fået ny formand
- Øresundshavn skal have ny direktør
- Havn ansætter vicedirektør i Trafikstyrelsen som midlertidig direktør
- Havnebestyrelse vil have ny direktørprofil - direktør forlader sin stilling
- Vejforening får midlertidig sekretariatschef
- Havn styrker sin bestyrelse med erfaren transportkvinde
- Formanden for Metal Maritime og CO-Søfart er død

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst