Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Pakkedistributør øger sin kapacitet på Sjælland med 35 procent

Fredag 15. august 2025 kl: 12:51
Af: Redaktionen

GLS, der er en af de store pakkedistributører i Danmark, har taget sit nye distributionscenter i Ringsted i brug. Dermed er GLS' kapaciteten på Sjælland øget med 35 procent

Fredag slog GLS dørene op til sit nye 10.000 kvadratmeter store. distributionscenter i Business Park Ringsted, hvor 80 medarbejdere og 70 chauffører får deres daglige gang. GLS vil på sigt øges antallet til henholdsvis 110 medarbejdere og 180 chauffører.


Baggrunden for, at GLS har bygget det nye højteknologiske distributionscenter er blandt andet, at selskabet har haft en markant tilgang af nye kunder på baggrund af en målrettet investering i sit brand.


- Vi åbner to nye distributionscentre i Danmark. Ringsted er det første, og Randers følger snart efter. Det er en investering i den vækstrejse, vi er på. Det bringer os tættere på kunderne og sikrer både afsendere og modtagere den bedst mulige pakkeoplevelse, siger Managing Director i GLS Denmark, Steen Kristensen.


Fra det nye center i Ringsted vil GLS afhente og levere pakker i Midt-, Vest- og Sydsjælland. Hidtil er de opgaver blevet varetaget af GLS’ to distributionscentre i Taastrup. 


GLS peger på, at den mere centrale placering på Sjælland giver fordele for både kunder og miljø, da køreafstandene bliver kortere med mindre motorvejskørsel.


- Det betyder samtidig, at vi kan anvende flere elbiler i distributionen på Sjælland, siger Henrik Nyegaard, der er Director Operations i GLS Denmark. 


- Vores centrale placering betyder, at vi kommer tættere på både afsendere og modtagere i nærområdet. Vi kan tilbyde flere af vores sjællandske kunder nye, attraktive indleveringstider, og vores kunder kan således se frem til en endnu bedre service, siger han videre.


Omkring en tredjedel af distributionsflåden, der er tilknyttet distributionscenteret i Ringsted består af el-biler, som kan lades op på centrets 30 AC-ladestandere og to lynladere. Faciliteterne kan udvides i takt med, at andelen af el-biler øges. GLS har et mål om, at halvdelen af selskabets flåde af køretøjer ti distribution skal bestå af el- eller nulemissionskøretøjer i 2030.


Det nye distributionscenter er udstyret med et komplet CTS-anlæg, der giver store energibesparelser og et godt indeklima for medarbejderne. Et solcelleanlæg på taget af bygningen bidrager ligeledes til at skøre CO2-udledningen ned. GLS forventer, at anlægget, der er er på 445 kWp, kan dække omkring en trediedel af strømforbruget i dagtimerne. Derudover kommer energien - ligesom på alle andre danske GLS-lokationer - fra 100 procent certificeret grøn strøm.


Den officielle åbning fejres med en reception torsdag 28. august, hvor kunder, samarbejdspartnere, naboer og medarbejdere blandt andet kan få en rundvisning.


Lidt om GLS Denmark:
  • GLS Denmark har 11 distributionscentre fordelt på ni danske byer
  • Distributionscentret i Ringsted bliver GLS’ niende i Danmark
  • GLS Denmark beskæftiger cirka 1.200 medarbejdere
  • GLS Denmark er blandt de største pakkedistributører i Danmark inden for national og international pakkedistribution og kurérkørsel
  • GLS har over 1.800 PakkeShops fordelt over hele landet og dag til dag-levering med 99 procent leveringssikkerhed i Danmark
  • Virksomheden er en del af GLS Group, der dækker over 40 lande i henholdsvis Europa og Nordamerika





Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand fra Hammel tog en fire-akslet maskintrailer med på sin skammel
- Modvind på Middelhavet får rederi til at rebe forventningerne
- Pakkedistributør øger sin kapacitet på Sjælland med 35 procent
- Lastbilproducent gearer op, når det gælder skiftet til el-lastbiler
- 15 procent var elektriske i juli
- Ekspansionsfuger på Storebæltsbroen skal vedligeholdes
- Flytteforretning i Aarhus er kørt i skifteretten
- Transportkoncern på Bornholm fik underskud i 2024
- Varebiler fra lastbilproducent runder 4.000 registrerede enheder
- Dansk megawatt-løsning skal bane vej for grøn tung transport i Europa
- Speditørerne får nye opgaver
- Narkokriminelle har interne meddelere i forsyningskæderne

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst