Shipping-koncern skifter 600.000 liter fossil diesel ud med biodiesel
Søndag 13. juli 2025 kl: 15:56
Af: Redaktionen
Blue Water, der har hovedsæde i Esbjerg og aktiviteter i mange lande, skifter fra fossil diesel til HVO-biodiesel i Esbjerg, Aarhus og Lindø. Skiftet betyder, at Blue Water reducerer sin CO2-udledning fra 600.000 liter brændstof med op 90 procent
![]() |
De 600.000 liter HVO-diesel skal bruges til kørende materiel som gaffeltrucks, reachstackers og terminaltraktorer, der anvendes i det daglige arbejde til at løfte tunge elementer som eksempelvis komponenter til vindmølleindustrien.
- Vi ser en markedsfordel i tilgængeligheden af HVO, som gør det muligt at tage et markant skridt mod mere bæredygtig havnedrift. Det er et stærkt eksempel på, hvordan vi omsætter ambitioner til handling, siger Søren N. Thomsen, der er administrerende direktør i Blue Water.
- Investeringen reducerer vores miljøaftryk og styrker vores position som ansvarlig og fremtidsorienteret logistikpartner, påpeger han.
Den første tankning af HVO i stedet for fossil diesel foregik i sidste uge, hvor holdet fra Blue Water, som længe har arbejdet på at føre indsatsen ud i livet, var til stede sammen med repræsentanter fra de involverede parter.
- Vi har i mange år haft et stærkt samarbejde med Blue Water, og vi glæder os over, at det nu også bidrager konkret til reduktion af CO2 i Esbjerg. Det er vigtigt, at vi arbejder sammen på tværs af virksomheder og funktioner for at skabe reel forandring, sagde Karen Sandrini, der er ESG & Sustainability-ansvarlig hos Esbjerg Havn.
Esbjerg Havn har generelt fokus på bæredygtighed og arbejder løbende på at nedsætte sit klimaaftryk med ambitionen om at blive en klimaneutral havn. Det gælder blandt andet etableringen af et landstrømsanlæg, som sikrer, at flere og flere af havnens besøgende skibe kan slukke for generatorer og i stedet bruge vindenergi. Blue Water er den største aktør på Esbjerg's onshore havneaktiviteter, og derfor har der været stor opbakning til HVO-indfasningen hele vejen rundt.

Et vigtigt skridt mod 2030-målet
I 2023 forpligtede Blue Water sig til det internationale Science Based Targets initiative med en målsætning om at reducere scope 1 og 2 emissioner med 42 procent inden 2030. Med skiftet til HVO-diesel har Blue Water potentiale til at reducere emissionerne med 37,8 procent årligt baseret på CO2-regnskabet for 2024 og er dermed kommet et stort skridt nærmere sit mål.

- Fremtiden for vores anvendelse af HVO afhænger i høj grad af tilgængeligheden i markedet, som heldigvis er blevet væsentligt bedre i år. Interessen for mere ansvarlige brændstoffer vokser, og det gør udbuddet også. Vi håber naturligvis at kunne udvide brugen af HVO til flere dele af forretningen. For os handler det om at handle, når mulighederne opstår, siger Søren N. Thomsen fra Blue Water.
Skiftet til HVO i Esbjerg, Aarhus og Lindø markerer også en strategisk investering i at gøre Blue Water til en endnu stærkere og mere ansvarlig logistikpartner i fremtiden.
Skiftet til HVO i Esbjerg, Aarhus og Lindø markerer også en strategisk investering i at gøre Blue Water til en endnu stærkere og mere ansvarlig logistikpartner i fremtiden.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Fire-akslet tip-trailer har med åbenbar side og automatisk rullepresenning
- Fredag 11. juli 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Shipping-koncern skifter 600.000 liter fossil diesel ud med biodiesel
- Rumænsk chauffør kan se frem til bøde på 30.000 kroner
- Transportvirksomhed i Kolding med over 100 medarbejdere er gået konkurs
- Antallet af nyregistrerede varebiler er faldet
- Antallet af nyregistrerede lastbiler steg markant i juni
- Grønberg-virksomhed med fokus på træ har fået to nye fire-akslede forvogne
- Landbrugsvirksomhed kan transportere afgrøder i ny fire-akslet tip-trailer
- 50-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler
- Hundefører så tung lastbil på vejen
- Transportcenter får besøg af 63 EU-transportattacheer
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |