Fem 13-liters tilpassede lastbilmotorer driver indlandsfragtskib
Onsdag 9. juli 2025 kl: 10:35
Af: Redaktionen
For nogle kan skibet »Mannheim« ligne et normalt skib. Men det 200 meter lange indlandsfragtskib, der sejler mellem Sydtyskland, Holland og Belgien, byder på en højteknologisk dieselelektrisk drivlinie, hvis kraft leveres af fem 13-liters Paccar MX-13 motorer fra DAF Components. Motorerne, der er bygget hos DAF i indlandsfragtskib, gør skibet mere end 30 procent mere effektivt, end andre indlandsfragtskib i samme størrelse
Skibets NOx-emissioner er også fem gange lavere sammenlignet med tilsvarende fartøjer, der er udstyret med en konventionel drivlinie. Og så gør den dieselelektriske drivlinie det 4.600 tons tunge »Mannheim« meget mere støjsvagt og mere komfortabelt. Skibet skal sejle for Rhenus Partnership, der er et datterselskab af den tyske logistikspecialist Rhenus Group, mellem Sydtyskland, Antwerpen og Rotterdam.
Innovativ dieselelektrisk drivlinie
Idéen med at bruge en dieselelektrisk drivlinie kom først fra Rhenus. De henvendte sig til Vink Diesel, der er en familiedrevet virksomhed med base i Sliedrecht i Holland, og bad dem om at udstyre »Mannheim« med en drivlinie med fem Paccar MX-13 motorer. Hver af de fem motorer, som blev tilpasset til marinebrug af den hollandske virksomhed NPS Driven, driver en generator, der leverer kraft til to elektriske motorer og i sidste ende til skibets to skruer.
Emissionsfri sejlads
Drivlinien leverer en maksimal effekt på 2.650 hk (1.946 kW). Et særligt effektstyringssystem styrer antallet af MX-13 motorer, der skal være i drift, og ved hvilken kapacitet. Når »Mannheim« transporterer en fuld last op ad floden, anvendes alle fem motorer til at generere den maksimale mængde elektricitet. Og når der sejles ned ad floden, er én motor mange gange tilstrækkeligt. Denne fleksibilitet giver betydelige brændstofbesparelser og en stor reduktion i CO2-emissioner.
Et ekstra batteri og en ekstra brintdrevet energiforsyning gør det endda muligt midlertidigt at slukke for motorerne, så skibet kan manøvreres helt elektrisk - og emissionsfrit - når det er i havn. »Mannheim« kan også sejle emissionsfrit, når det passerer byer, der ligger ved floderne.
- Denne løsning giver store fordele, siger Peter van der Heijden, der er direktør for NPS Driven.
- Paccar MX-13 motorernes effektivitet er uovertruffen, og de er kun i drift, når der er behov for det. Sammenlignet med tilsvarende konventionelle drivlinier er brændstofforbruget og CO2-emissionerne 30 procent lavere. Og det faktum, at Rhenus har valgt HVO som brændstof, betyder, at CO2-emissionerne reduceres med yderligere 90 procent. NOx-emissionerne fra PACCAR MX-13 motorerne er også fem gange lavere end de reneste marinemotorer, der aktuelt er på markedet, påpeger han videre.
- Til en drivlinie, der er så revolutionerende som denne, ønskede vi at finde den mest effektive og reneste energikilde på markedet. DAF's Paccar MX-13 motor var den bedste løsning på alle fronter, siger Robert Graf-Potthoff, der er teknisk inspektør hos Rhenus.
Han peger på, at Paccar MX-13 motorerne kræver langt mindre vedligeholdelse end en konventionel marinemotor, hvilket øger skibets tilgængelighed betydeligt.

.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Sveriges største containerhavn får ny direkte forbindelse til Asien
- Martin industrivirksomhed har fået ny ejer og nyt navn
- Fem 13-liters tilpassede lastbilmotorer driver indlandsfragtskib
- Flere tog med færgerne over Øresund
- Færgebatterier kan bruges som energilager på land
- Danmarks største rederikoncern har fået en bøde på 10 millioner kroner i fusionssag
- Havneselskab får kapitalfond som medejer
- Øresundslinjen har overtrådt sit tilsagn til Konkurrencerådet
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
- Hybrid ro/ro-færge til Det Irske Hav bliver testet i Kina
- Rute mellem Esbjerg og England startede for 150 år siden
- Dansk tankskib skal teste moderne sejl
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |