Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Danmarks største rederikoncern har fået en bøde på 10 millioner kroner i fusionssag

Fredag 27. juni 2025 kl: 12:22
Af: Redaktionen

Sø- og Handelsretten har idømt A.P. Møller-Mærsk A/S en bøde på 10 millioner kroner for ikke at have anmeldt en fusion og for at gennemføre fusionen uden konkurrencemyndighedens godkendelse

Overtrædelserne vedrører fusionen mellem Damco USA Inc - et datterselskab til A.P. Møller Mærsk A/S - og Pilot Air Freight Holdings LLC, hvor Damco USA Inc i maj 2022 overtog selskabet Pilot Air Freight Holdings LLC.


- Større fusioner skal anmeldes til og godkendes af konkurrencemyndigheden for at sikre, at de ikke hæmmer konkurrencen betydeligt. Fusionskontrollen kan kun fungere effektivt, hvis virksomhederne sørger for at anmelde fusionerne rettidigt og ikke fusionerer, før de har fået konkurrencemyndighedens godkendelse. Gør de ikke det, vil der være tale om alvorlige overtrædelser af reglerne, siger vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Tine Rønde, og fortsætter:


- Mærsk gjorde det helt rigtige ved at tage kontakt til os, da fejlen blev opdaget, og vi har haft et godt samarbejde under hele sagen. Jeg bemærker, at dommen netop tager hensyn til disse forhold. I det hele taget er der tale om en dom, hvor præmisserne for udregning af bødens størrelse fremgår meget klart.


Sø- og Handelsretten skriver i dommen:

"(…) A.P. Møller-Mærsk har dermed tilsidesat den agtpågivenhed, som kunne kræves af A.P. Møller-Mærsk under de givne omstændigheder, og har udvist en kvalificeret grad af uagtsomhed, som kan karakteriseres som grov uagtsomhed".

Sø- og Handelsretten vurderer, at der foreligger formildende omstændigheder, som har givet grundlag for at nedsætte bøden. De formildende omstændigheder er:
  • at Mærsk kontaktede myndighederne i umiddelbar forlængelse af, at virksomheden blev opmærksom på anmeldelsespligten
  • at Mærsk efterfølgende samarbejdede fuldt ud og loyalt med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
  • at Mærsk havde og fortsat har et complicanceprogram til overholdelse af konkurrenceloven, som blev fulgt, om end der blev begået en enkeltstående intern fejl i forbindels med screeningen af transaktionen
Damco er et amerikansk selskab, der udbyder logistiktjenester. Selskabet er et indirekte ejet datterselskab til Mærsk, og beslutningen om at købe Pilot var en strategisk beslutning, som blev truffet af Mærsk.

Fusionen blev anmeldt til og godkendt af de amerikanske konkurrencemyndigheder, før den fandt sted. Koncernomsætningen for Damco og Pilot overskred dog også tærskelværdierne for, hvornår en fusion skal anmeldes til og godkendes af den danske konkurrencemyndighed.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgjorde i august 2023, at Damco og Mærsk havde overtrådt reglerne om fusionskontrol, og styrelsen indbragte herefter sagen for Sø- og Handelsretten med henblik på udmåling af bøde for overtrædelserne.

Mærsk kontaktede i juni 2022 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og gjorde opmærksom på, at fusionen, som allerede var gennemført, var anmeldelsespligtig i Danmark. Efterfølgende blev fusionen anmeldt og godkendt uden indgreb, da styrelsen vurderede, at den ikke hæmmede den effektive konkurrence betydeligt.



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Danmarks største rederikoncern har fået en bøde på 10 millioner kroner i fusionssag
- Havneselskab får kapitalfond som medejer
- Øresundslinjen har overtrådt sit tilsagn til Konkurrencerådet
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
- Hybrid ro/ro-færge til Det Irske Hav bliver testet i Kina
- Rute mellem Esbjerg og England startede for 150 år siden
- Dansk tankskib skal teste moderne sejl
- Havneselskab og tøjkoncern arbejder med mindre CO2-belastning
- Nyt digitalt søkort skal beskytte bi­o­di­ver­si­te­ten i danske farvande
- Giftig kemi fra skibe i kystnære områder får lovgivning i mod sig
- Danmarks største containerhavn håndterede 30 procent flere containere i maj
- Øresundshavne nåede over en milliard svenske kroner i omsætning

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst