Havneselskab får kapitalfond som medejer
Fredag 27. juni 2025 kl: 12:16
Af: RedaktionenEn af verdens største infrastrukturforvaltere, Brookfield Asset Management, investerer 700 millioner i ADP A/S - Associated Danish Ports - der ejer og driver havnene i Fredericia og Nyborg, tørhavnen i Taulov og fra 1. august i år medejer af Hanstholm Havn. Brookfield Asset Management får med sin investering 14,1 procent af aktierne i APD A/S, som også fremover vil have Fredericia Kommune som største aktionær
Brookfield Asset Management engagement i ADP er på 700 millioner kroner i en kombination af lånefinansiering og aktiekapital. Kapitalen vil blive brugt til at accelerere væksten i ADP og understøtte virksomhedens ambition om at blive en af de førende havnevirksomheder i Norden.
I forbindelse med, at ADP A/S præsenterer Brookfield Asset Management som ny aktionær, fremhæver havneselskabet, at kapitalfonden har erfaring med udvikling af internationale havne- og infrastrukturprojekter og vil arbejde tæt sammen med ADP for at videreudvikle virksomhedens strategi og understøtte vækstplanen.
Hos ADP A/S peger man på, at med Brookfield Asset Management' investering vil ADP fortsætte arbejdet med at finde vækstmuligheder gennem målrettede investeringer i eksisterende og nye forretningsområder og ved at indgå strategiske partnerskaber med andre havne- og infrastrukturselskaber i Danmark og Norden.
ADP A/S har i øjeblikket gang i en udvidelse af containerterminalen i Fredericia, forberedelse til udvidelse af Nyborg Havn, en betydelig udvidelse af Taulov Dry Port samt en investering i Hanstholm Havn, som fra 1. august bliver en del af ADP A/S.
ADP A/S, der også har etableret partnerskaber med TotalEnergies og Evida om CO2-lagring, har en forventning om mindst en fordobling af sin omsætning inden for 8-10 år.
Om Brookfield Asset Management:
- Brookfield Asset Management er en global kapitalfond inden for alternative investeringer med over 1 billion dollar i aktiver under forvaltning på tværs af vedvarende energi og grøn omstilling, infrastruktur, private equity, ejendomme og kredit
- Brookfield investerer kundekapital med et langsigtet perspektiv og har fokus på fysiske aktiver og essentielle servicevirksomheder, der udgør rygraden i den globale økonomi
- Brookfield har aktiver inden for forsyning, transport og datainfrastruktur
- Brookfield har investeringer i en række havne verden over, herunder i USA, Australien, Sydamerika og Storbritannien.
- Brookfield investerer i ADP A/S gennem sin strategi Brookfield Infrastructure Structured Solutions (BISS), som fokuserer på partnerskaber med sponsorer, udviklere og virksomheder i mellemmarkedet. BISS investerer i sektorer, hvor Brookfield allerede har etableret drift og betydelig ekspertise, og udnytter virksomhedens kapacitet som ejer og operatør af globale infrastrukturaktiver
ADP’s ejerfordeling:
- ADP blev etableret i år 2000 og har indtil nu været tværkommunalt ejet. I løbet af 2025 bliver Brookfield minoritetsaktionær.
- Fredericia Kommune: 76,5 procent
- Nyborg Kommune: 9,1 procent
- Middelfart Kommune: 0,3 procent
- Brookfield: 14,1 procent
ADP’s bestyrelsessammensætning:
ADP’s bestyrelse består af tre professionelle bestyrelsesmedlemmer, tre ejerrepræsentanter og tre medarbejdervalgte repræsentanter. Når Brookfield indtræder i ejerkredsen, vil bestyrelsen blive udvidet med en plads til Brookfield, som de får lov til at udpege.
Nuværende bestyrelsessammensætning
Professionelle bestyrelsesmedlemmer:
- Christian Herskind, Bestyrelsesformand
- Birgit Nørgaard, Bestyrelsesmedlem
- Gert Fisker Tomczyk, Bestyrelsesmedlem
Ejerrepræsentanter:
- Christian Bro (S), Næstformand, Borgmester Fredericia Kommune,
- Tommy Rachlitz Nielsen (C), Bestyrelsesmedlem, Formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget Fredericia Kommune
- Kenneth Muhs (V), Bestyrelsesmedlem, Borgmester Nyborg Kommune
Medarbejderrepræsentanter:
- Leif Salling, Bestyrelsesmedlem
- Lars Hansen, Bestyrelsesmedlem
- Jan Nielsen, Bestyrelsesmedlem
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Danmarks største rederikoncern har fået en bøde på 10 millioner kroner i fusionssag
- Havneselskab får kapitalfond som medejer
- Øresundslinjen har overtrådt sit tilsagn til Konkurrencerådet
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
- Hybrid ro/ro-færge til Det Irske Hav bliver testet i Kina
- Rute mellem Esbjerg og England startede for 150 år siden
- Dansk tankskib skal teste moderne sejl
- Havneselskab og tøjkoncern arbejder med mindre CO2-belastning
- Nyt digitalt søkort skal beskytte biodiversiteten i danske farvande
- Giftig kemi fra skibe i kystnære områder får lovgivning i mod sig
- Danmarks største containerhavn håndterede 30 procent flere containere i maj
- Øresundshavne nåede over en milliard svenske kroner i omsætning
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |