Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Containertransportør har skiftet ud på direktørposten

Torsdag 24. juli 2025 kl: 11:06
Af: Redaktionen

Containertransportør har skiftet ud på direktørposten
Anne Katrine Steenbjerge (tv) sammen med Peter Groth. (Foto: Ancotrans)

Transportvirksomheden Ancotrans, der blev etableret i København for 143 år siden og i dag har specialiseret sig i transport af skibscontainere med afdelinger i blandt andet Aarhus og Hamburg, har skiftet ud på direktørposten. Anne Kathrine Steenbjerge, der er femte generation i Ancotrans, overdrog 1. juni posten som direktør til Peter Groth, som blandt andet har været ansat i DSV i 17 år


Anne Kathrine Steenbjerge, der i godt ti år har været administrerende direktør for Ancotrans, vil fremover koncentrere sig om sin rolle som majoritetsejer og bestyrelsesformand for transportvirksomheden.


- Det er et stort øjeblik for mig personligt og for virksomheden. Som leder i femte generation var det afgørende at finde en administrerende direktør, der forstår vores forretning, vores mennesker og vores værdier. Jeg tror virkelig på, at Peter er den rigtige person til at lede Ancotrans ind i fremtiden, og jeg glæder mig til at støtte ham som bestyrelsesformand, lyder det fra Anne Kathrine Steenbjerge.


Peter Groth tiltræder posten som administrerende direktør i Ancotrans med en klar ambition om at styrke virksomhedens position som en af Nordeuropas førende specialister inden for containertransport.


- Jeg er utrolig motiveret for at være en del af en virksomhed, der leder med formål, kultur og seriøs kundeengagement. Jeg ser frem til at fortsætte Anco-rejsen sammen med vores teams, kunder og partnere. Der er altid en vej - og jeg er stolt af at være en del af at finde den, siger Peter Groth.


For at sikre kontinuiteten for både kunder og kolleger vil Peter Groth og Anne Kathrine Steenbjerge frem til september arbejde side om side.


Ancotrans har aktiviteter i Danmark, Sverige, Tyskland og Benelux.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Brobyggeri spærrer motorvej ved Horsens tre aftner og nætter
- Lastbilbestande blev en smule mindre i februar
- Februar fik 54 flere ud at køre
- Vognmandsvirksomhed i Herlev har fået fire-akslet forvogn med kran og hejs
- Litauisk lastbilchauffør smuglede 125 kg kokain gemt i ombygget dieseltak
- Eldrevne færger kan mindske forureningen
- Norsk rederi har valgt at flytte rute til Hirtshals
- Sværlasttrailere med tre aksler kan trækkes ud og blive fire meter længere
- Overlæs kostede 6.000 kroner
- Data viser prisudvikling på diesel siden 1972
- Vognmand kan løfte 175 ton med ny kranbil
- Priserne på olie stiger og øger fokus på andre løsninger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst