Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Svensk havn har taget endnu et skridt mod landstrøm til container- og bilskibe

Torsdag 24. juli 2025 kl: 11:18
Af: Jesper Christensen

Göteborgs Hamn har indgået aftale med en entreprenør om bygning af en transformatorstation, der skal være forbundet med havnens container- og bilterminaler. Anlægget er en del af den infrastruktur, der er nødvendig for, at containerskibe og bil- og ro/ro-skibe kan kobles til landstrøm


Transformatorstationen er ifølge Magnus Nordfeldt, der er Head of Business Area Cargo hos Göteborgs Hamn, en vigtig milepæl, der bringer havnen et skridt videre mod at have landstrømsanlæg til containerskibe og bil- og ro/ro-skibe. 


- Den åbner for elektrificering af i alt syv kajpladser - fem i containerterminalen og to i bilterminalen, siger Magnus Nordfeldt.


Gennem OPS (Onshore Power Supply) kan skibe få elektricitet fra land i stedet for fra deres egne generatoranlæg, der typisk kører på fossil brændstof, når de ligger ved kaj. 


Med strøm fra land kan man reducere udledninger af CO2, svovloxider (SOx) og kvælstofoxider (NOx) og dermed nå et mindre klimataftryk, et renere lokalt miljø og en forbedret arbejdsmiljø i havnen. 


Alene gennem elektrificering af containerskibe har havnen i Göteborg mulighed for at reducere CO2-udledningen med mindst 5.600 ton om året.


Med OPS for container- og bil-/RoRo-skibe vil havnen også kunne opfylde det kommende EU-regelsæt, der fra 2030 vil kræve, at skibe over 5.000 bruttoton skal forbinde til OPS, når de ligger til kaj. OPS er allerede installeret i havnens ro/ro- og ro/pax-terminaler samt i Skarvikshamnen, hvor tankskibe kan få strøm fra land.


Det er AF Bygg Väst, der er en del af AF Gruppen Sverige, der har fået opgaven med at bygge den nye transformatorstation. Kontraktsummen beløber sig til 129 millioner svenske kroner og omfatter bygning af en transformatorstation med kapacitet til indkommende strøm på 19 MVA (megavoltampere).


Transformatorstationsprojektet, der blev sat i gang i andet kvartal i år, ventes at stå færdigt i marts 2027. Projektet medfinansieres af EU-fonden "Connecting Europe Facility" gennem et tilskud på cirka 90 millioner svenske kroner.


De samlede investeringer for OPS til container- og bilterminalerne i havnen - som blandt andet omfatter kabeltrækning og skifteanlæg til syv kajpladser - forventes at beløbe sig til cirka 600 millioner svenske kroner.



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Svensk havn har taget endnu et skridt mod landstrøm til container- og bilskibe
- Emissionsfrie færge har sejlet testsejlads i Marmarahavet før afgang mod Femern Bælt
- Hurtigfærger skal være elektriske
- Grøn omstilling kræver stabile rammer og handling bag ambitionerne
- Esbjerg fik besøg fra EU - dansk skibsfart og grøn energi var i fokus
- Myndigheder skal kunne skyde droner ned
- Tysk haveselskab sætter gang i automatisering af terminaktraktorer
- Østjysk havn får endnu en direkte rute til Asien
- International sik­ker­heds­li­ste har Danmark med i den øverste top
- Shipping-koncern skifter 600.000 liter fossil diesel ud med biodiesel
- Fragtmængderne fald i flere regioner
- Bilister i el-biler vælger færgen over Kattegat

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst