Aarhus Kommune vil nedlægge letbanestop med få passagerer
Fredag 12. april 2024 kl: 10:35
Af: Redaktionen
Grafisk fremstilling af antal af- og påstigere på letbanestoppet Hovmarken i den østlige del af Lystrup. (Illustration: Aarhus Kommune)
Onsdag i denne uge skulle politikerne i Aarhus Byråd tage stilling til et forslag fra Danmarks Demokraterne om at undlade at gennemføre en beslutning om at nedlægge letbanestoppen Hovmarken, der ligger i Lystrup og på hverdage har et gennemsnitligt antal af og påstigere pr afgang på under én. Højeste antal i den sammentælling er 5,1 på en afgang klokken 6.48 mod Aarhus
Argumentet for at lægge Hovmarken, der ligger i det østlige Lystrup, i dvale som stop på letbanen til Grenaa, er, at det bliver benyttet af meget få passagerer - og at det vil hjælpe Aarhus Letbane med at holde kvartersdriften mellem Hornslet og Aarhus oppe med færre forsinkelser, end det er tilfældet i dag.
Flertallet for forslaget - Socialdemokraterne, Konservative og SF - vil ikke nedlægge Hovmarken, men lægge det i dvale, så det kan vækkes igen i forbindelse med udvikling af området i det østlige Lystrup.
Danmarksdemokraternes forslag, der fik opbakning af Venstre, Enhedslisten og Radikale, vil holdefast i stoppet. Argumenterne for at fastholde stoppet, der har under to påstigere i gennemsnit pr afgang, er, at det er et forkert signal at sende.
Danmarksdemokraterne mener, at det "...er helt forkert at nedprioritere den kollektive transport i kommunens oplandsbyer. Ved en nedlæggelse af stationen afskæres den østlige del af Lystrup fra tæt betjening af letbanen. Det er den helt forkerte vej at gå i en tid, hvor den grønne omstilling kræver, at flere benytter kollektiv transport i stedet for bilen.
Tilgængelig og attraktiv kollektiv transport i kommunens oplandsbyer er derfor en del af løsningen, og ved nedlukningen af stationen tages der skridt i den forkerte retning.
Hovmarken Station fungerer i dag som en attraktiv mulighed for hurtig kollektiv transport til og fra Lystrup både for det nærliggende boligområde nord for stationen samt for industriområdet syd for stationen. I takt med de politiske bestræbelser på at få flere til at benytte den kollektive transport, må det desuden forventes, at stationen i lighed med de øvrige letbanestationer i fremtiden vil opleve øget passagervækst - hvis altså den bevares".
Politikerne, der er imod at lægge stoppestedet i dvale, fremfører også, at flere krydsningssport på den enkelt-sporede bane mellem Lystrup og Grenaa kunne øge kapaciteten og forebygge forsinkelser.
I forbindelse med byrådets behandling af sagen har politikerne i byrådet haft en opgørelse over antal af- og påstigere fra årets første kvartal.
I gennemsnit steg 47,7 passagerer af eller på på Hovmarken, der på hverdage har i alt 66 afgange mod enten Aarhus eller Grenaa.
I forbindelse med indførelse af kvartersdrift mellem Hornslet og Aarhus har Aarhus Letbane oplevet et stigende antal passagerer på strækningen.
I forbindelse med indførelse af kvartersdrift mellem Hornslet og Aarhus har Aarhus Letbane oplevet et stigende antal passagerer på strækningen.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Jysk kommune tilbyder gratis buskort til unge og pensionister
- Ja til BRT-bus - nej til vejudvidelse på Ring 4 Nord
- Togene er begyndt at køre sydover fra Aarhus
- Færgerederi oplever stigende efterspørgsel
- Rejsebureau øger charterudbuddet fra Aarhus Airport
- Formand for trafikselskab fortsætter
- Busser i rute blev tjekket på rutebilstationen i Aarhus
- Letbane kører med flere passagerer end forventet
- Tysk mand var syg - faldt om og døde på dækket
- Politiet tjekkede taxier ved sygehus - og skrev seks bøder
- Trafikselskab for Midtjylland har fået ny bestyrelse
- Letbanen i Aarhus fortsætter uden fejlramte tog frem til sommer
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)



