Kontrakt om overhalingsspor ved Kalvebod i København er underskrevet
Tirsdag 21. juli 2026 kl: 12:53
Af: RedaktionenAarsleff Rail A/S, der er en del af Aarsleff-koncernen med hovedsæde i Aarhus, har underskrevet kontrakt med Sund & Bælt om etableringen af nye overhalingsspor ved Kalvebod i det sydlige København. De nye spor mellem København Syd og Bådhavnsgade skal skabe mere plads til både passagertog og godstog på den sydlige jernbanekorridor uden om Københavns Hovedbanegård og dermed skabe plads til øget trafik mellem Skandinavien og det øvrige Europa - især når Femern Bælt-forbindelsen står færdig
- Kalvebod-projektet er præcis den type opgave, vi som baneentreprenør er specialiserede i. Vi kombinerer kompetencer inden for både spor, konstruktioner, el, fundering og projektstyring og kan gennemføre omfattende baneudvidelser samtidig med, at togtrafikken opretholdes sikkert og stabilt, siger Thomas Mollerup, der er administrerende direktør i Aarsleff Rail A/S.
- Den erfaring har vi opbygget gennem en lang række af Danmarks største jernbaneprojekter, og vi ser frem til sammen med Sund & Bælt at skabe mere kapacitet på en af landets vigtigste jernbanestrækninger, siger han videre.
Baneudbygning midt i trafikken
Når Femern Bælt-forbindelsen åbner, forventes togtrafikken mellem Skandinavien og resten af Europa at stige. Det øger behovet for både kapacitet og fleksibilitet gennem hovedstadsområdet.
Projektet skal skabe bedre muligheder for at adskille hurtigere passagertog fra langsommere godstog. De nye overhalingsspor skal etableres mellem København Syd og Bådhavnsgade, og projektet omfatter samtidig en række anlægs- og konstruktionsarbejder. Blandt andet udvides Hammelstrupvej-broen fra to til fire spor, to gangbroer udskiftes, og der etableres ny trækkraftforsyning, spunsvægge og drænsystemer. Derudover gennemføres omfattende jord-, funderings- og baneombygninger langs strækningen.
Projektet gennemføres som totalentreprise med en mål-pris på 330 millioner kroner.
Siden efteråret 2025 har Sund & Bælt og projektets parter i fællesskab arbejdet med at udvikle og optimere de tekniske løsninger i en samarbejds- og projektudviklingsfase, og projektet er nu gået ind i den første fase med etablering af byggepladser samt forberedende jordarbejder på strækningen mellem Bådhavnsgade/Fragtvej og Ellebjergvej.
Aarsleff Rail A/S gennemfører projektet i samarbejde med Per Aarsleff A/S og Munck Havne & Anlæg A/S med Sweco A/S som rådgiver. De egentlige anlægsarbejder udføres etapevis frem mod 2028.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Kontrakt om overhalingsspor ved Kalvebod i København er underskrevet
- Politiet søger fortsat vidner og videoovervågning
- Letbane er kommet et skridt tættere mod på normal drift
- Flere rejsende klager over forsinkede fly
- Bilproducent og taxi-selskab indleder samarbejde
- Togoperatør mangler personale og forlænger periode med færre tog
- Bus væltede i nordvest for Randers
- Tog kørte ind i træstammer
- Tre ud af fire busser er fra en kinesisk producent
- Togoperatør sælger flere billetter med direkte forbindelse
- Passagertallet er vokset med 22 procent - 7 procent vil have mere indenrigsflyvning
- Trafikselskab indhenter erfaringer til elektrificering af minibusser i flextrafikken
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




