Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Tøjkoncern øger antallet af transporter kørt med CO2-reducerende brændstof

Onsdag 26. januar 2022 kl: 17:00
Af: Redaktionen

Før årsskiftet kunne vi her på transportnyhederne.dk fortælle, at tøjkoncernen Bestseller og transportvirksomheden Freja havde indgået en aftale om mere klima-venlig transport af vare mellem Polen og Benelux. Nu udvider de to koncernen samarbejdet til også at omfatte fragt i Norden og flere andre europæiske lande

Lastbiler, som Freja sætter ind for at transportere varer for Bestseller på de aftale transporter, vil tanke HVO-biodiesel og dermed bidrage til CO2-reduktion på over 500 tonom året. 


Biodiesel er bedre for klimaet end konventionelt dieselbrændstof, og sammen med den konkrete og markante CO2-reduktion vil det være et blandt flere skridt, Bestseller har taget mod en mere klimavenlig transport.


- I Bestseller arbejder vi på at reducere vores samlede CO2-udledning. Selvom vores transport ikke er det område, som udgør det største problem, er det et felt, hvor vi investerer og forbedrer os. Derfor er vi også glade for at gå sammen med Freja og med denne mere klimavenlige transport tage endnu et skridt i den rigtige retning, siger Anders Frost Nygård, der er ansvarlig for Bestsellers onlineleveringer.


I 2021 indgik Bestseller en aftale med Mærsk, der sikrer, at modevirksomhedens oversøiske transporter bliver klimaneutrale. Den aftale har ifølge Bestseller allerede betydet en samlet reduktion på 7.684 ton - og fremadrettet vil den betyde en samlet, årlig reduktion på godt 11.500 ton.


Benelux og hele Norden
Freja og Bestseller sendte de første lastbiler med biodiesel på vejene i november sidste år, hvor transport af onlinekøb mellem Polen og Benelux-landene var omfattet. Den succesfulde introduktion udvides nu, hvor transporten i hele Norden også kommer til at ske med lastbiler, der kører på biodiesel.


- Vores partnerskab med Bestseller er unikt, og dette projekt er blevet en realitet, fordi de er villige til at investere i bæredygtigt brændstof. Vi vil gerne udvikle os sammen med vores kunder og afprøve nye typer af bæredygtige alternativer til diesel, men vi kan ikke gøre det alene, så samarbejdet med Bestseller er værdifuldt for os, siger Frejas Chairman of the Board Poland and Regional Director South Denmark, Torben Mortensen.


Frejas lastbiler skal køre på HVO - Hydrotreated Vegetable Oil - som fremstilles af affaldsprodukter - eksempelvis brugt madolie. Det kan give op til 90 procent reduktion af CO2e sammenlignet med konventionel B7-diesel. Denne biodiesel anses derfor for at være klimaneutral i forbrændingsfasen, mens emissionerne fra forarbejdningen af de biologisk nedbrydelige produkter til brændstof ikke kan reduceres fuldstændigt, men dog er begrænsede.


Flere tiltag på vej
Samlet står transport for otte procent af Bestsellers samlede CO2-udledning. Og med aftaler med Mærsk og Freja har Bestseller skåret en del af den udledning, der er i virksomhedens værdikæde, væk.


Den danske modevirksomhed vil i de kommende år arbejde intenst med at blive klimaneutral. Derfor vil Bestseller også fortsætte med at introducere og investere i nye og bedre løsninger.


- Vi kigger lige nu på alle de områder, hvor vi kan vælge bedre løsninger, og vi er godt i gang. Men vi har stadig et stykke vej og meget, som skal lykkes. Vi og andre er også begrænsede af teknologi, som også skal udvikles for at kunne indfri dette. Vi vil dog gøre, hvad vi kan, og vi vil løbende igangsætte små og større løsninger, som alle samlet og hver især kan bidrage positivt, siger Anders Frost Nygård.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Britisk rederi-koncern udvider kapaciteten til og fra Tilbury øst for London
- Omsætningen steg hos dansk rederikoncern
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Antallet af konkurser faldt i oktober - med store forskelle mellem regioner og brancher
- Ny fabrik i Fredericia skal håndtere tre millioner dåser og flasker - dagligt
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere
- EU-formandskabet lukker foreløbig aftale om opgørelse af drivhusgasemissioner fra transporttjenester
- El-lastbil kører 1.000 kilometer dagligt - fem dage om ugen
- Lastbil og busser kan tanke flydende brændstof på nyt anlæg i Viborg
- Svensk-dansk postkoncern udsteder endnu en grøn obligation
- Ny slamsuger til udlejning er med fire luftaffjedrede aksler

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst