TYSK INGENIØRVIRKSOMHED OM RÆKKEVIDDEFORLÆNGERE TIL EL-LASTBILER:

Ladeinfrastrukturen i Europa, hvor chauffører kan tanke energi til tunge køretøjer - eksempelvis lastbiler - lægger i dag en dæmper på brugen af batteri-elektriske lastbiler over længere distancer. Den tyske ingeniørvirksomhed, FEV Group i Achen, der arbejder med bæredygtige løsninger til køretøjer, peger på, at man ved at bruge "rækkeviddeforlængere" på batteri-elektriske lastbiler, kan reducere de samlede levetidsomkostninger, der er forbundet ved at investere i batterielektriske lastbiler inklusiv de nødvendige lademuligheder. For FEV Group kan en rækkeviddeforlængere bestå af en tank med brint og en brændselscelle, der omdanner den energi, der er lagret i brinten, til elektriske energi til drivlinen
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Østrigs har indføret kørselsforbud i påsken
- Vejdirektoratet undersøger jordens egenskaber under vejen til havnen
- Vestjysk fragtmand overtager kollega i Thy
- Producent afviser mangel
- Skævvridning af afgifter kan koste Danmark dyrt
- Tyve stal 1.100 liter dieselolie fra parkerede sættevogne
- Lastbilchauffør mistede livet i arbejdsulykke
- Overførslen blev gennemført med en fire-akslet forvogn
- Vi kommer til at tage kampen mod bøvl, besvær og bureaukrati
- Manglen på chauffører kræver politisk handling
- Fleksibel levering er grønnere - og bliver valgt til
- Transportvirksomhed fik pris for særligt socialt ansvar
Skriv din kommentar:
Ejertidsomkostninger kan skæres ned med en trediedel
Mandag 16. februar 2026 kl: 13:08
Af: Jesper Christensen
Ladeinfrastrukturen i Europa, hvor chauffører kan tanke energi til tunge køretøjer - eksempelvis lastbiler - lægger i dag en dæmper på brugen af batteri-elektriske lastbiler over længere distancer. Den tyske ingeniørvirksomhed, FEV Group i Achen, der arbejder med bæredygtige løsninger til køretøjer, peger på, at man ved at bruge "rækkeviddeforlængere" på batteri-elektriske lastbiler, kan reducere de samlede levetidsomkostninger, der er forbundet ved at investere i batterielektriske lastbiler inklusiv de nødvendige lademuligheder. For FEV Group kan en rækkeviddeforlængere bestå af en tank med brint og en brændselscelle, der omdanner den energi, der er lagret i brinten, til elektriske energi til drivlinen
FEV Group har her i februar offentliggjort analyseresultater om den økonomiske effektivitet af elektrificerede lastbiler og busser som led i et internt forskningsprogram.
Resultaterne er baseret på omfattende tekno-økonomiske data og viser, at el-lastbiler med en rækkeviddeforlænger koblet på drivlinen (REEV - Range Extender Electric Vehicle/Hybrid Battery Electric Vehicle) kan reducere de samlede ejertidsomkostninger (TCO - Total Cost of Ownership) med op til 33 procent sammenlignet med diesellastbiler - afhængigt af kørselsmønstret. Samtidig reduceres CO2-udledningen betydeligt.
FEV Group peger på, at selv i det mest ugunstige langtransport-scenarie reduceres ejertidsomkostningerne med cirka 14 procent.
Beregningsgrundlaget er en europæisk brugsprofil med natlig opladning på depot til el-priser på omkring 19 øre pr. kilowatttime. I nationale eller internationale regioner med lavere elpriser er den økonomiske fordel tilsvarende større.
Økonomisk fordel uden behov for megawatt-opladningsinfrastruktur
Et centralt element i REEV-løsningen er en betydeligt reducerede batteristørrelse sammenlignet med rent batterielektriske lastbiler. Hvor en typisk batterielektrisk lastbil kræver batterikapaciteter på omkring 560 kWh, kan en REEV-lastbil klare sig med omkring 280 kWh.
Selv med langsommere AC-opladning på 22 kW kan der ifølge FEV Group oplades omkring 240 kWh om natten, hvilket er nok til at drive køretøjet næsten udelukkende elektrisk næste dag - afhængigt af kørselsmønstret. Det betyder, at behovet for en megawatt-opladningsinfrastruktur ikke nødvendigvis er tilstede for at opnå en økonomisk drift.
- Vores analyse viser tydeligt, at rækkeviddeforlængeren gør elektriske lastbiler økonomisk og bæredygigt levedygtige med det samme - uden at vente på en udbredt udbygning af højtydende opladningsinfrastruktur, hvilket er afgørende inden for langtransport, siger Dr. Norbert W. Alt, der er viceadministrerende direktør (COO) i FEV Group.
Betydelig TCO-fordele på det følsomme marked for erhvervskøretøjer
Den økonomiske fordel ved rækkeviddeforlænger-løsnigen skyldes ifølge FEV Group flere faktorer. Det mindre batteri i en REEV-lastbil betyder en lavere pris og egenvægt, som så øger nyttelasten. Samtidig danner den høje andel af elektrisk kørsel basis for lave energikomkostninger - især ved natlig opladning på depot.
På grund af den lave afhængighed af offentlige og højtydende opladningsinfrastruktur kan REEV-lastbiler køres ind i allerede eksisterende strukturer på terminale med lademuligheder. Det øger den operationelle fleksibilitet i langtransport og reducerer investeringsrisikoen for flådeoperatører.
Samlet set resulterer brugen af rækkeviddeforlængere lavere investeringsomkostninger, lave driftsomkostninger og høj praktisk anvendelighed i langtransport i en TCO-fordele på cirka 14 procent sammenlignet med konventionelle diesellastbiler.
Hvor lastbiler med rækkeviddeforlængere bruges over kortere afstande - eksempelvis til distribution - stiger gevinsten til 33 procent. FEV Group fremhæver det som værdier, der anses for højrelevante i forhold til økonomisk effektivitet, når det gælder erhvervskøretøjer som eksempelvis lastbiler.
Derudover viser nalysen også en betydelig effekt, når det gælder klima-aflastning. Afhængigt af anvendelsesprofil og energimix kan CO2-belastningen reduceres med op til 82 procent sammenlignet med konventionelle diesellastbiler.
Fokus på lastbiler og busser - pilotprojekter under udvikling
FEV Group har i tidligere studier og analyser vist det høje potentiale for CO2-reduktioner med Hybrid BEV- og REEV-koncepter til personbiler. Nu bliver fokus rettet mod lastbiler og busser - og fjerntransportsegmentet, hvor teknologiens økonomiske styrker er særligt tydelige. Ingeniørvirksomheden i Aachen arbejder i øjeblikket på tilsvarende pilotprojekter med tunge køretøjer med rækkeviddeforlængere for at validere analyseresultaterne i praksis og - sammen med kunder og partnere - omsætte dem til løsninger, der kan bruges i hverdagen.
- Rækkeviddeforlænger-baserede Hybrid BEV-lastbiler tilbyder en umiddelbart tilgængelig, økonomisk yderst attraktiv løsning for elektrificeret fjerntransport. De kombinerer høj elektriske rækkevidde med minimale krav til ladeinfrastruktur - og leverer målbar merværdi netop der, hvor omkostningsbeslutninger er særligt følsomme, påpeger Norbert W. Alt .
Lidt om FEV Group:
FEV Group, der har hovedsæde i Aachen i det sydvestlige Tyskland ikke langt fra grænsen til Holland og Belgien, er en global anerkendt ingeniørvirksomhed og innovationspartner inden for bæredygtig mobilitet og andre industrier.
FEV Group, der blev grundlagt i 1978 af professor Franz Pischinger, startede som et spin-off fra RWTH Aachen University.
FEV Group leverer avancerede løsninger inden for udvikling af køretøjer, motorer og transmissionssystemer samt digitalisering og software.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Østrigs har indføret kørselsforbud i påsken
- Vejdirektoratet undersøger jordens egenskaber under vejen til havnen
- Vestjysk fragtmand overtager kollega i Thy
- Producent afviser mangel
- Skævvridning af afgifter kan koste Danmark dyrt
- Tyve stal 1.100 liter dieselolie fra parkerede sættevogne
- Lastbilchauffør mistede livet i arbejdsulykke
- Overførslen blev gennemført med en fire-akslet forvogn
- Vi kommer til at tage kampen mod bøvl, besvær og bureaukrati
- Manglen på chauffører kræver politisk handling
- Fleksibel levering er grønnere - og bliver valgt til
- Transportvirksomhed fik pris for særligt socialt ansvar
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





