Göteborgs Hamn bliver hjemsted for brint-elektrolyseanlæg
Tirsdag 17. februar 2026 kl: 15:17
Af: RedaktionenDet norske brintselskab Hydrogen Solutions AS (HYDS) planlægger at bygge et brint-elektrolyseanlæg og dermed producere brint ved hjælp ag vedvarende energi i Göteborgs Hamn. Investeringen vil styrke den svenske havns rolle som knudepunkt for fossiltfrit brændstof og gøre omstillingen af forskellige transportformer lettere. Brintproduktionen forventes ifølge Göteborgs Hamn AB at være i gang i 2029
Göteborgs Hamn AB og det norske energiselskab Statkraft indgik i 2021 en aftale om at undersøge mulighederne for brintproduktion på havneområdet i Göteborg. Siden da er projektet udviklet, og de nødvendige tilladelsesprocesser for opførelsen af elektrolyseanlægget er gennemført.
Nu overtager det norske brintselskab HYDS Statkrafts projektselskab - herunder lejeaftalen med Göteborgs Hamn AB, miljøgodkendelsen for anlægget samt ekstern finansiering.
Anlægget planlægges med en kapacitet på fem til ti MW, hvilket giver en produktion på to til fire ton brint om dagen - det svarer til op mod 20.000 liter diesel og kan bidrage til at reducere CO2-udledningen med op til 60 ton på daglig basis.
Med alt det på plads sigter HYDS mod at være i gang med brintproduktionen i 2029.
For HYDS betyder etableringen i Göteborgs Hamn en strategisk investering i produktion af grøn brint, hvor potentialet for anvendelse er stort.
- Vi ser frem til at udvikle projektet og modne det frem mod en endelig beslutning i første halvdel af 2027. Göteborgs Hamn er det perfekte sted for os at vokse. Her mødes industri, logistik og maritim virksomhed - og behovet for fossilt fri brændstof er både konkret og voksende. Ved at bygge et elektrolyseanlæg i havnen tager vi et vigtigt skridt mod at gøre grøn brint tilgængelig, hvor den virkelig er nødvendig, siger Frode Kirkedam, der er administrerende direktør i HYDS.
Det nye anlæg betyder, at vedvarende el sammen med vand omdannes til grøn brint, som derefter distribueres og sælges til eksterne kunder. Brinten kan lagres og anvendes i forskellige transportformer, især inden for tung transport.
Anvendelsen af brint medfører i princippet ingen andre udledninger end vanddamp.
På havneområdet i Göteborg driver brintselskabet Hydri i dag en offentlig brinttankstation, der betjener brintdrevne køretøjer og maskiner. Når HYDS får planerne om et elektrolyseanlæg realiseres, betyder det, at havnen vil have en fuldstændig brintinfrastruktur - fra produktion til distribution og anvendelse.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Tungvognspolitiet kontrollerede affaldstransporter i færgehavn
- Norsk entreprenør har fået elektrisk lastbil med tip
- Motorvej ved Kolding får et ekstra spor
- Aarhus Havn inviterer på rundtur via nettet
- 540 heste skal trække fire-akslet anhænger
- Fælder træer og kører dem ud med ny tre-akslet forvogn med kran
- Norsk færgerederi med forbindelse til Danmark får ny ejerstruktur
- Vognmand på Nordfyn tog en overføringsanhænger med hjem
- Nordisk lastbilimportør har fået flere reservedele på hylderne
- Den nye bro over Storstrømmen får dronningenavn
- Trækker er den tredie med løve-motor
- Vognmand i Værløse valgte påhængsvogn i Hedensted
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




