Lokal togoperatør skal have ny driftsdirektør
Torsdag 17. september 2020 kl: 10:56
Af: RedaktionenLokaltog A/S, som driver en række togforbindelser i Østdanmark, overtager med udgangen af i år driftsansvaret af forbindelsen mellem Roskilde og Køge. Samtidig skal lokalbaneselskabet i de kommende år forny infrastruktur og indkøbe nyt og mere klima- og miljøvenligt materiel. Derfor ændrer Danmarks største lokalbaneselskab nu i sin direktion
Lokalbaneselskabet, som fik ny administrerende direktør i juni i år, går med den nye togforbindelse på Lille Syd mellem Roskilde og Køge fra ni lokalbanestrækninger til ti.
Samtidig skal selskabet i de kommende år forny den snart 40 år gamle infrastruktur på en række lokalbanestrækninger, ligesom der skal indkøbes nyt - og gerne mere klimavenligt - togmateriel.
Som en konsekvens heraf har Lokaltogs bestyrelse besluttet at ændre i selskabets organisering, således at rollen som driftsdirektør og trafikcenterchef smelter sammen senere i år.
Efter gensidig aftale fratræder Røsli Gisselmann samtidig sin stilling som driftsdirektør i Lokaltog A/S med virkning fra 15. september 2020.
- Lokaltog har haft en imponerende udvikling de seneste 10 år med stor passagervækst og høj kundetilfredshed. En effektiv og pålidelig lokalbanedrift er afgørende for borgernes mobilitet på hele Sjælland, siger bestyrelsesformand Dorthe Nøhr Pedersen og fortsætter:
- Der står i høj grad Røsli Gisselmann på de resultater, som Lokaltog har opnået. Senest har Røsli Gisselmann stået i spidsen for fusionen mellem Regionstog og Lokalbanen og samtidig sikret et godt økonomisk og driftsmæssigt fundament for fremtiden. Vi skylder derfor Røsli Gisselmann meget stor tak.
Processen med at ansætte en ny driftsdirektør går nu i gang. Indtil en ny driftsdirektør er på plads, varetages rollen som driftsdirektør af administrerende direktør i Lokaltog A/S, Lars Wrist-Elkjær.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vinterkulde fik flere til at sejle med hurtigfærger over Kattegat
- Traditionelle mandefag har fået flere kvinder under uddannelse
- Lastbilchauffør er blevet sigtet efter jernbaneulykke
- Politiet har anholdt en 21-årig mand i sag fra letbanestation
- Egyptisk flyselskab åbner direkte rute fra Aalborg
- Aarhus Havn inviterer på rundtur via nettet
- Norsk færgerederi med forbindelse til Danmark får ny ejerstruktur
- 19-årig mand blev skubbet ud foran et tog - intensiv efterforskning er i gang
- Danmarks første indenrigsrute med 40 procent bæredygtigt flybrændstof er lettet
- Bybuskørsel i Odense Kommune er sendt i udbud
- Til sommer får natbusser flere afgange
- Knap 19 millioner rejste med fly fra en dansk lufthavn
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




