Rederiorganisation indgår aftale om at styrke det civile forsvar
Mandag 8. december 2025 kl: 10:19
Af: Redaktionen
Administrerende direktør i Danske Rederier Anne H. Steffensen med den underskrevne sektoraftale og med Søren Kjeldsen, chef for Søværnskommandoen. (Foto: Danske Rederier, Nicolai Villum Jensen)
Danske Rederier har med en sektoraftale med InterForce, der er en organisation under forsvarskommandoen, som arbejder for at styrke det civile forsvar, forpligtet sig til at arbejde for en bred opbakning i shippingbranchen til forsvarssamarbejdet med InterForce
Ved en ceremoni på fregatten Absalon i sidste uge skrev Danske Rederier under på en aftale med Forsvaret om at indgå en sektoraftale med InterForce på vegne af de danske rederivirksomheder.
Som støttevirksomhed eller medlemsvirksomhed i InterForce forpligter man sig blandt andet til at give fridage til medarbejdere, der har en tilknytning til Forsvaret, Hjemme- eller Søværnet med mere, så de kan deltage i øvelser.
- InterForce er en helt oplagt indsats for Danske Rederier at bakke op om. Med aftalen tager vi et medansvar for Danmarks samlede modstandskraft. Skibsfarten er et strategisk aktiv for Danmark, og vi lever i en tid, hvor geopolitik og sikkerhedspolitik fylder langt mere, end vi har været vant til i årtier. Derfor giver det god mening at intensivere samarbejdet mellem forsvaret og dansk skibsfart, siger Anne H. Steffensen, der er direktør i Danske Rederier.
Den danskflagede handelsflåde udgør 12 procent af den kommercielle flåde i Nato-landene og er dermed den tredje største. Flere af Danske Rederiers medlemsvirksomheder har allerede indgået aftaler om at være medlemsvirksomhed eller støttevirksomhed hos InterForce, men med sektoraftalen vil Danske Rederier arbejde aktivt for at få endnu flere virksomheder i dansk skibsfart til at forpligte sig i InterForce.
- Det er sund fornuft, at vi, som et erhverv, der er meget afhængige af blandt andet Søværnet og specialstyrkerne, bakker op om en styrkelse af det civile forsvar. Danske rederivirksomheder udgør i forvejen en ikke ubetydelig del af det danske beredskab. Derfor er det helt naturligt, at vi styrker båndene til Forsvaret med denne aftale, siger Anne H. Steffensen.
Sektoraftalen mellem InterForce og Danske Rederier er nummer to af sin art i Danmark. I alt er over 3.500 danske organisationer og virksomheder ligesom Danske Rederier en del af InterForce som enten støtte- eller medlemsvirksomhed.
Lidt om InterForce:
- InterForce er en organisation under Forsvarskommandoen
- InterForce arbejder på at skabe opbakning i den civile sektor til dansk forsvar og beredskab
- InterForce arbejder konkret for, at danske virksomheder giver deres medarbejdere fri til at gøre tjeneste i uniform. Enten i Reserven eller som frivillige i Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen eller Kystredningstjenesten. Det kan være til uddannelse, redninger til søs, løsning af nationale opgaver, bidrag til katastrofeberedskabet eller til deltagelse i internationale missioner
Interesserede kan læse mere om InterForce her:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Antallet af færgepassagerer, der sejler elektrisk, vil blive fordoblet de kommende år
- To tredjedele anser teknologi for at være afgørende for vækst
- Havneselskab vinder global bæredygtighedspris for krydstogtterminaler
- Svensk færgerederi ser lysere tider forude
- Lov om krigsforsikring er rettidig omhu
- Ny el-færge får længere ophold på værft i Svendborg
- Rederiorganisation indgår aftale om at styrke det civile forsvar
- Værft på Tasmanien skal bygge en elektriske hurtigfærge mere
- Hirtshals Havn lægger arealer til stor beredskabsøvelse
- Sydvestjysk havn er blevet medlem af nordeuropæiske havneorganisation
- Havneselskab har en længere krydstogtsæson
- Hurtigfærger får støtte fra Staten
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





