Transportministeren inviterer til ø-topmøde
Onsdag 12. november 2025 kl: 09:39
Af: RedaktionenLandets ø-borgmestre er inviteret Samsø til januar for at drøfte omstilling af færgerne til de danske øer til en mere bæredygtig drift
Baggrunden for mødet er, at en række kommuner i 2021 og 2022 fik tilsagn om støtte til at omstille deres færgedrift til en grønnere profil. Men det er begrænset, hvad det har resulteret i af konkrete færgeløsninger, trods stor interesse fra ø-kommunernes side og tilsagn om udmøntning af alle puljens midler.
Transportministeren har derfor taget initiativ til drøftelser om mulighederne for at gentænke puljerne.
- Ø-færgerne er en livsnerve for mange danske øer. Det er de lokale, der har bedst indsigt i, hvilke løsninger, der fungerer lokalt. Jeg modtager derfor løbende inputs fra ø-kommunerne om færgeruterne, og det tager jeg selvfølgelig til efterretning, siger transportminister Thomas Danielsen (V).
- Jeg mener, vi har brug for at tage ideerne og drøftelserne om fremtidens ø-færger videre, og derfor glæder jeg mig til at tage dialogen med borgmestrene, og målet er at få et bedre billede af, hvordan en ø-færgepulje potentielt kan gentænkes.
Ø-topmødet afholdes på Samsø i januar næste år. For at få alles input inviteres både de kommuner som allerede har fået tilsagn og de kommuner, som også kunne være interesserede i at omstille. Alle borgmestre vil få nærmere detaljer om mødet.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Antallet af færgepassagerer, der sejler elektrisk, vil blive fordoblet de kommende år
- To tredjedele anser teknologi for at være afgørende for vækst
- Havneselskab vinder global bæredygtighedspris for krydstogtterminaler
- Svensk færgerederi ser lysere tider forude
- Lov om krigsforsikring er rettidig omhu
- Ny el-færge får længere ophold på værft i Svendborg
- Rederiorganisation indgår aftale om at styrke det civile forsvar
- Værft på Tasmanien skal bygge en elektriske hurtigfærge mere
- Hirtshals Havn lægger arealer til stor beredskabsøvelse
- Sydvestjysk havn er blevet medlem af nordeuropæiske havneorganisation
- Havneselskab har en længere krydstogtsæson
- Hurtigfærger får støtte fra Staten
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




