Havneselskab fra Fredericia kan blive medejer af havn i Thy
Fredag 20. december 2024 kl: 18:33
Af: RedaktionenI januar næste år skal byrådene i Thisted og Fredericia kommuner ifølge TV2 Nord tage stilling til, om Thisted Kommune skal afhænde godt halvdelen af ejerskabet af Hanstholm Havn til havneselskabet ADP A/S, som har Fredericia Kommune som hovedaktionær
Spørgsmålet er en udløber af de økonomiske vanskeligheder, Hanstholm Havn kom ud i for et par år siden på grund af investeringer i udvidelse af havnen for omkring 600 millioner kroner. Den gang i 2022 var Hanstholm Havn en kommunal selvstyrehavn - siden har havnen været en kommunal havn og en direkte del af kommunens økonomi.
I øjeblikket har Thisted Kommune ifølge TV2 Nord afdragsfrihed på havnens lån. Men hvis ikke økonomien hænger sammen, så havnen har overskud til at afdrage på lånene i 2028, hvor afdragsfriheden ophører, skal Thisted Kommune finde penge i sit eget budget - og dermed bliver det borgerne i kommunen, der kommer til at bidrage til at nedbringe gælden.
Ifølge TV2 Nord vil en aftale med ADP A/S betyde, at Thisted Kommune skal bidrage med 60 millioner kroner og ADP A/S med 63 millioner kroner.
TV2 Nord har talt med Niels Jørgen Pedersen (V), der er borgmester i Thisted Kommune, men han har ingen kommentarer til de planer, som TV2 Nord beskriver.
Interesserede kan læse mere om Hanstholm Havn i følgende artikler fra transportnyhederne.dk:
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Elektriske lastbiler kan lades op syd for Randers - og chaufførerne i nærliggende madsteder
- Vi har leveret transportnyheder i 25 år
- En transportkoncern gennemfører køb af en anden
- Let lastbil kører uden om vejafgiften med en totalvægt på 11,99 ton
- Havnen i Køge håndterede mere gods sidste år
- Fire-akslet trailer kan rumme 83 kubikmeter skrot - og andet godt
- Folketingsflertal udskyder EU-krav til bæredygtighedsrapportering
- Lastbilproducent er oppe på over 5.000 solgt og leveret elektriske lastbiler på verdensplan
- Pakke med hash var forsynet med GPS-tracker
- Østjysk havn håndterede 170.927 teu i årets første kvartal
- Motorvej E45 bliver spærret i aften- og nattetimer
- Skanderborg-vognmand får ny fire-akslet trailer til grus
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |