Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Brændstofleverandør i Hobro har solgt sin virksomhed

Torsdag 12. juni 2025 kl: 15:43
Af: Redaktionen

Brændstofleverandør i Hobro har solgt sin virksomhed

Energiselskabet Uno-X har overtaget Hobro Olie og styrker dermed sin tilstedeværelse i den nordlige del af Jylland. Den hidtidige ejer, Ivan Damborg, peger på, at det har været afgørende for ham at finde en samarbejdspartner, der deler Hobro Olies værdier om nærvær, tillid og handlekraft. - Uno-X repræsenterer netop disse kvaliteter, og derfor er jeg tryg ved at lade dem føre virksomheden videre til gavn for kunderne, siger han

Med overtagelsen af Hobro Olie, der skete 1. juni, udvider Uno-X sin position i Nordjylland en årlig volumen, der dækker leverancer til både erhverv, landbrug og private husstande i Nordjylland.


Ivan Damborg, der gennem tre årtier har drevet Hobro Olie med stærk lokal forankring, fortsætter i en ny rolle som salgsansvarlig for Uno-X. Eksisterende kunder vil dermed fortsat have Ivan Damborg som reference.


- Det har været afgørende for mig at finde en samarbejdspartner, der deler Hobro Olies værdier: nærvær, tillid og handlekraft. Uno-X repræsenterer netop disse kvaliteter, og derfor er jeg tryg ved at lade dem føre virksomheden videre til gavn for kunderne, siger Ivan Damborg.


Fælles værdier skaber tryg integration
Overtagelsen er ud over en strategisk udvidelse for Uno-X, også en videreførelse af en værdibaseret forretningskultur.


- Vi er stolte over at byde Ivan og Hobro Olies kunder velkommen i Uno-X. For os er nærvær og tillid ikke blot ord. Det er fundamentet for vores måde at drive forretning på. Vi glæder os til et tæt samarbejde med Ivan, som bringer stærke relationer og lokal indsigt med sig, siger Michael B. Hansen, der er markedsdirektør hos Uno-X.




Siden 1. juni er leverancerne sket via Skanol, og Uno-X arbejder tæt sammen med Ivan Damborg og Skanol's disponenter og chauffører for at sikre en gnidningsfri integration. 


- Det er selvfølgelig en stor beslutning at give stafetten videre efter så mange år, men det føles rigtigt. Jeg er stolt over det, vi har bygget op, og det er en lettelse at kunne se mine kunder i øjnene og vide, at de er i gode hænder, siger Ivan Damborg. 



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sættevogne kan synes i udlandet
- - Det er et væsentligt fremskridt for vejgodstransporten
- Flere biler kørte ind i hinanden på motorvej
- Lastvognscenter i Aarhus har fået ny salgskonsulent
- Mindre transportfirma i Dalmose er endt i Skifteretten i Næstved
- Antallet efter fem måneder ligger 4,7 procent under sidste år
- Maj endte 14 under sidste år
- Lastbilbestanden er oppe på sit højeste maj-niveau
- Brændstofleverandør i Hobro har solgt sin virksomhed
- EU-Kommissionen bekræfter, at regummierede dæk opfylder EU's bæredygtighedskriterier
- Energiselskab åbner lynladeanlæg til lastbiler i Kolding
- Vognmand fra Midtsjælland har fået ny fire-akslet tip-trailer med alufælge

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst