Svensk lastbilproducent skruer op for produktionen med batterier fra ny leverandør
Tirsdag 29. juli 2025 kl: 11:17
Af: Redaktionen
Den svenske producent af lastbiler og busser, Scania, har gennem en længere periode haft problemer med leverancerne af batterier på grund af økonomiske problemer og til sidst konkurs hos producenten Northvolt. Scania har på den baggrund arbejdet på at find en ny leverandør af batterier, hvilket er lykkedes. Scania melder ud, at leverancerne fra den nye leverandør starter om få måneder
Ud over mangel på battericeller, har Scania også haft problemer med produktionen af støbte aluminiumsrammer til batterikasserne - et problem, der ifølge Scania også er løst.
- I 2026 og særligt i andet halvår af 2026 skrues der voldsomt op for produktionskapaciteten, og kunder opfordres til at tage kontakt med en lokal Scania salgsafdeling for at drøfte tekniske løsninger og leverance, opfordrer Anton Freiesleben, der er salgsdirektør i Scania Danmark.
Scania peger på, at den markant forbedrede situation falder sammen med, at Vejdirektoratet i september åbner for ansøgningerne til en 323 millioner store støttepulje til omstilling til mere bæredygtige transportløsninger.
Anton Freiesleben peger på, at det i den sammenhæng er vigtigt at søge kvalificeret rådgivning, da ansøgere ryger bagerst i køen, hvis ansøgningsmaterialet er mangelfuldt.
Scania Danmark har ind til videre leveret over 130 elektriske lastbiler til kunder i Danmark - eksempelvis renovationsbiler, syv-akslede tiptrailer-kombinationer, to-akslede trækkere til regional kørsel, kroghejs-biler og el-kølede distributionsbiler.
Scania forventer, at den nye situation gradvist vil reducere leveringstiden markant og dermed give vognmænd langt bedre mulighed for at planlægge anskaffelsen af nye el-lastbiler.
- Vi står klar til at hjælpe kunder med ansøgningsprocessen til støttepuljen - en proces, der starter med specificering af egnet el-lastbil efterfulgt af rutesimulering som fastlægger rækkevidde, ladebehov og batterilevetid, siger Anton Freiesleben.
Han fremhæver, at der også skal der specificeres en tilsvarende dieselbil til brug for ansøgning om støtte.
- Ansøgninger skal indsendes til september, så det er vigtigt at være velforberedt inden. Tilsagn om støtte gives senest til december, hvorefter der kan placeres ordre på el-lastbilerneog, siger han og tilføjer:
- Vi mærker en stor interesse fra kunder i el-lastbiler. Med de nye og forbedrede leveringsmuligheder er vi nu gearet til at sætte turbo på den grønne omstilling sammen med de danske vognmænd, der er klar.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Transportvirksomhed i Roskilde har fået opbygget tre nye flere-akslede lastbiler i Sønderjylland
- Alle er tabere med ny toldaftale med USA
- Cyklister er ofte til gene for andre trafikanter
- Svensk lastbilproducent skruer op for produktionen med batterier fra ny leverandør
- Træ-virksomhed på Ærø har fået ny fire-akslet tip-trailer
- Fredag 25. juli 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Nordjysk transportvirksomhed er rykket ind hos konkursramt virksomhed i Kolding
- Containertransportør har skiftet ud på direktørposten
- Uden to grupper medarbejdere skulle alle andre arbejde 5,5 timer mere hver uge
- Traktor-vogntog havde løse baller
- Vognmand i Vendsyssel valgte sættevogn med udtræk
- Emissionsfrie færge har sejlet testsejlads i Marmarahavet før afgang mod Femern Bælt
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |