Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportvirksomhed i Roskilde har fået opbygget tre nye flere-akslede lastbiler i Sønderjylland

Tirsdag 29. juli 2025 kl: 12:39
Af: Redaktionen

Transportvirksomhed i Roskilde har fået opbygget tre nye flere-akslede lastbiler i Sønderjylland
ACA Transport valgte Scania R660’ere med V8-motorer, da de kører op til maksimal vægtgrænse. Se yderligere tekst hedest. (Foto: Scania Danmark)

ACA Transport fra Roskilde har fornyligt fået leveret tre nye Scania-forvogne - to med fire aksler opbygget med wirehejs og kran samt en fem-akslet opbygget med en 9520 HMF-kran. Det særlige ved HMF-kranen er, at den er el-drevet og har en batterikapacitet på 32 kWh. Alle tre biler er Scania R660’ere med V8-motorer

Scania Danmark oplyser, at det er hollandske E-Hydro Power, der har leveret E-PTO-kraftudtaget, der driver hydrauliksystemet på den fem-akslede Scania. E-Hydro Power er en hollandsk virksomhed, der er specialiseret i emissionsfri elektrohydrauliske systemer til lastbiler, entreprenørmaskiner og trailere.


- Den drives af batterier, men du har to muligheder. Du kan vælge at køre den på traditionel PTO, som drives af bilens motor, eller du kan bruge den elektriske PTO, siger Tim Vlaar, der er Business Manager hos E-Hydro Power.


Det betyder, at man kan køre ud til arbejdsstedet, slukke dieselmotoren og tænde for det elektriske kraftudtag, så alt arbejdet med kranen foregår elektrisk. På arbejdsstedet vil man dermed arbejde 100 procent elektrisk - uden emissioner og uden støj.


- Det er ret almindeligt i Holland, især med de større læssekraner. Fraværet af emissioner er altid den primære grund til at foretage sådan en investering, men støjreduktionen er også meget vigtig. Det er vigtigt for operatøren, men også for beboerne tæt på arbejdsstederne, siger Tim Vlaar.


ACA Transport ligger i Roskilde og er ejet af Christian Søegaard, der også ejer Søegaard Vandteknik. Søegaard Vandteknik rådgiver om vandbehandling og er i den sammenhæng leveringsdygtig i diverse kemikalier. ACA Transport er transportdelen, der sikrer leveringerne.


- Vi vælger Scania af flere årsager. Dels fordi det er en lækker maskine, den kører godt, og i mit firma Søegaard Vandteknik har vi altid haft Scania, så vi kender Scania og ved, at det kører bare, som det skal, siger Christian Søegaard og fortsætter:


- Chaufførerne vil helst have Scania, det er et fedt førerhus, og vi ved, de er nemme at komme af med, hvis vi skulle det. Og så ved vi bare, at vi får en god service og en god behandling hos Scania.


Christian Søegaard peger også på, at han er glad for at handle med Nicki Rasch, der er salgskonsulent hos Scania Danmark.


Det er Lastvognscenter Syd i Vojens, der har stået for opbygningen af de tre biler, og for dem er det første gang, de leverer en bil med netop denne løsning fra hollandske E-Hydro Power.


- Vi fik en forespørgsel fra kunden, der gerne ville have den her løsning, og der fandt vi E-Hydro Power, som tilbød det her, så det passer på en opbygning uden at skulle bruge chassisplads. Det er specielt, at det er bygget sammen, uden det går ud over lastbilens funktionalitet, siger Morten Kudsk, der er driftsleder ved Lastvognscenter Syd, og fortsætter:


- Det er gennemprøvet, for det har kørt i Holland siden 2020, og vi har været nede og besøge hollandske vognmænd, der kører med det for at se, hvordan det virker. Der er lang driftstid, og man kan supplere med ganske almindelig strøm ude på byggepladsen, hvis der opstår behov for det. Os bekendt er det den første i Danmark, der er blevet leveret med netop de sammensætninger, vi ser her. Så det er ret unikt.


Supplerende tekst til billedet øverst:

Den, der holder i midten kører med en forvogn, en dolly og tiptrailer bagpå, hvor den kører med 60 ton og er godkendt til 64 ton.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde har fået opbygget tre nye flere-akslede lastbiler i Sønderjylland
- Alle er tabere med ny toldaftale med USA
- Cyklister er ofte til gene for andre trafikanter
- Svensk lastbilproducent skruer op for produktionen med batterier fra ny leverandør
- Træ-virksomhed på Ærø har fået ny fire-akslet tip-trailer
- Fredag 25. juli 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Nordjysk transportvirksomhed er rykket ind hos konkursramt virksomhed i Kolding
- Containertransportør har skiftet ud på direktørposten
- Uden to grupper medarbejdere skulle alle andre arbejde 5,5 timer mere hver uge
- Traktor-vogntog havde løse baller
- Vognmand i Vendsyssel valgte sættevogn med udtræk
- Emissionsfrie færge har sejlet testsejlads i Marmarahavet før afgang mod Femern Bælt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst