Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

I Hanstholm startede transportåret blandt andet med en ny godsrute til Norge

Onsdag 18. januar 2023 kl: 11:26
Af: Redaktionen

I Hanstholm startede transportåret blandt andet med en ny godsrute til Norge
Fragtskibet »Oddrun With« ved Hanstholm Havns nye kaj under rederiets prøveanløb i august 2022. (Fotograf: Ole Iversen)

Efter lang tids forarbejde er der kommet gang i en ny godsrute mellem Hanstholm og det nordvestlige Norge. Ruten, der er kommet på plads på baggrund af en aftale mellem Hanstholm Havn og det norske rederi, Egil Ulvan AS, havde første afgang i første uge af januar med fast rutesejlads til og fra Hanstholm. Rutens basisgods er danskproduceret fiskefoder til norske offshore fiskefarme, og planen er, at der skal en stigende mængde gods med ombord på de to skibe,d er sejer på ruten

På den udbyggede Hanstholm Havn er man efter endt udvidelse klar til at byde mere aktivitet velkommen. For selvom havnen efter gennemført udbygning står med en stor gæld, og at havnen fra årsskiftet er overgået til Thisted Kommune, har udvidelsen også affødt en stor tro på fremtiden. 


Det understreges af den nye aftale sejler mellem Hanstholm Havn og det norske rederi, Egil Ulvan Rederi AS, med base i Trondheim.


Egil Ulvan Rederi AS gennemførte i august i år et prøveanløb i Hanstholm med rederiets nye fragtskib »Oddrun With«, der tilhører en grønnere skibstype, som udleder 25 procent mindre CO2 ved at sejle på flydende naturgas og batteri. Prøveanløbet gik planmæssigt og skabte basis for en langsigtet aftale med rederiet til glæde og forventning på havnen i Hanstholm.


- Jeg har aldrig været i tvivl om, at Hanstholm Havn har et stort potentiale - ikke kun i forhold til fiskeriet, men også når vi taler godstransport. Havnen ligger ideelt som bindeled mellem nord- og sydgående knudepunkter ad 'den blå motorvej', mens vi på landsiden har et stort opland med meget produktion. Det skaber tilsammen rigtig gode forudsætninger for at få en voksende godsmængde til at gå via Hanstholm Havn, siger Søren Zohnesen, der er ny havedirektør i Hanstholm.


Ser muligheder i Hanstholm Havn
Egil Ulvan Rederi AS ser gode muligheder i opkoblingen til Hanstholm og fremhæver både havnens visionære arbejde og besejlingsforholdene i havnen.


- Vores møde med Hanstholm Havn har foreløbigt kun været positivt. Vi har mødt en havn, der er markedsorienteret og har fremtidsudsigter - både når det kommer til at tilbyde grønne energiløsninger og i arbejdet med at fremme godsaktivitet, hvor vi oplever en havn, der arbejder aktivt med at kortlægge et kundegrundlag, siger Arild Hoff, der er administrerende direktør i Egil Ulvan Rederi AS.


- Samtidig har havnen gode indsejlingsforhold, som kan være med til at sikre anløb i selv udfordrende vejrsituationer i vinterperioden. Vi føler os derfor helt trygge ved at sejle til en havn, som har de bedste fremtidsudsigter for at levere grønne transportløsninger mellem Danmark og hele Norges kyst til en konkurrencedygtig pris, siger han videre.


Det er rederiets to fragtskibe »Oddrun With« og »With Frohavet«, som på skift vil hente danskproduceret fiskefoder fra foderproducenten Aller Aqua og sejle det fra Hanstholm til fiskefarme i det nordvestlige Norge. Og der er plads til mere gods ombord - både på turen fra Hanstholm via Stavanger til det nordvestlige Norge, og retur mod Hanstholm. Hanstholm Havn og Egil Ulvan Rederi AS hører derfor gerne fra virksomheder, der kan have interesse i at få gods transporteret på denne strækning.


Den nye rute vil have forventet anløb i Hanstholm hver mandag med ankomst i Stavanger-området tirsdag og i det nordlige Vestnorge i slutningen af ugen. Hanstholm Stevedore står for­­ lastning og losning i Hanstholm, mens Nordshipping tager sig af klarering.


Rederi certificeret som 'Miljøfyrtårn'
Egil Ulvan Rederi AS har siden 2020 været certificeret som 'Miljøfyrtårn'. Certifikatet er det mest brugte i Norge for virksomheder som dokumentering af miljøindsats og samfundsansvar - og desuden godkendt i EU. Egil Ulvan Rederi AS beskriver Miljøfyrtårn-certificeringen som et resultat af et godt arbejdsmiljø ombord på rederiets fartøjer kombineret med rederiets satsning på innovativ og miljøvenlig teknologi.


Hos Hanstholm Havn er der stolthed over det nyetablerede samarbejde med et miljøansvarligt rederi, der med sin grønne profil ses som et godt match til havnens visioner:


- Målet på den lange bane er at gøre Hanstholm Havn til en grøn og CO2-neutral havn, som blandt andet er kendetegnet ved, at erhvervslivet har adgang til lokalproduceret strøm fra vedvarende energikilder. Hanstholm Havn skal være bæredygtig på flere parametre – naturligvis økonomisk, men også i udnyttelsen af ressourcer og i tiltrækningen af grønne investeringer. Vi ser derfor et rigtig godt match til Egil Ulvan Rederi AS, siger havnedirektør Søren Zohnesen.









Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst