Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
BRANCHEORGANISATION FOR FORSIKRINGS- OG PENSIONSSELSKABER:

Regeringen bør udbygge og etablere syv superhavne

Onsdag 11. juni 2025 kl: 11:44
Af: Redaktionen

Danske havne kan med en udbygning få en nøglerolle i både oprustning af forsvaret, omstilling til grøn energi, og når det gælder en styrket europæisk konkurrenceevne. Brancheorganisationen for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark, F&P, foreslår derfor SVM-Regeringen at udbygge og etablere syv superhavne og fremhæver, at pensionsbranchen har ekspertisen og står potentielt klar med milliardinvesteringer

F&P peger på, at Danmark ligger geografisk placeret med hav til alle sider og strategisk mellem Nordsøen og Østersøen. Det giver danske havne mulighed for at spille en hovedrolle både i oprustning af dansk og europæisk forsvar og i udbygning af vedvarende energianlæg.


Derfor opfordrer brancheorganisationen SVM-Regeringen til at udpege syv superhavne, hvilket dog vil kræve et tocifret milliardbeløb - op til 35 milliarder kroner - men med de rigtige rammer kan pensionsbranchen bidrage med store milliardinvesteringer, lyder det fra F&P.


- Danmark er en nation med stolte maritime traditioner og strategisk velplacerede havne. Det giver os en kæmpefordel for at sætte tempo og ambition på både udbygning af havvind og europæisk oprustning af forsvaret. Men det kræver, at vi som nation fokuserer indsatsen på syv superhavne og tænker det sammen med erhvervspolitikken, siger Kent Damsgaard, der er administrerende direktør i F&P.


Han peger på, at flere pensionsselskaber har vist sig klar til at investere i havne, hvis investeringsmodellen er rigtig.


Pensionsbranchen ser, ifølge F&P’s udspil, et investeringspotentiale på ”et tocifret milliardbeløb” op til 35 milliarder kroner i kommende superhavne. Men det kræver ifølge F&P, at der udvikles gode finansieringsmodeller og lægges de rette rammer for superhavnene.


- Danske pensionsselskaber er allerede involveret i samarbejder med Esbjerg- og Fredericia Havne om udbygning af deres kapacitet, så branchen har stor ekspertise på området. Findes den rette investeringsmodel, for eksempel i et offentligt-privat samarbejde, er branchen kendt for at levere projekter til rette tid, til rette pris og med overholdt budget, siger Kent Damsgaard.


F&P foreslår, at en del af superhavnene skal udgøre centrale knudepunkter, hvor danske produktionsvirksomheder mødes af fleksible godkendelsesprocedurer og mindre bureaukrati - eksempelvis ved opstilling og udskibning af vedvarende energianlæg.


Andre havne skal udvides, så de kan anvendes som knudepunkter for nordeuropæisk forsvar, hvor krigsskibe kan anløbe havnene og personel kan indkvarteres.


- Verden har ændret sig på meget kort tid og er sikkerhedspolitisk blevet langt mere usikker og uforudsigelig, end vi havde forestillet os for bare et halvt år siden. Derfor er det vigtigt at fjerne al unødigt bureaukrati og processer, der sinker fremdrift, siger Kent Damsgaard og fortsætter:


- Et bredt flertal på Christiansborg har allerede vedtaget en aftale om at lægge en rød løber ud for produktionsvirksomheder, og superhavnene vil være oplagte at koble på den aftale, som del af et stærkt produktionsdanmark. Med vores udspil lægger vi nu en række forslag frem, og vi står parat til dialog med regering og Folketinget.


Interesserede kan se F&P's udspil om syv superhavne her:






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fragtmængderne steg i maj
- Færgerederi ombygger to færger til hybriddrift
- Regeringen bør udbygge og etablere syv superhavne
- - De største perspektiver ligger stadig foran os
- Tunnelen er vigtig for at fremtidssikre en effektiv transport
- - Det vil styrke Sveriges samlede konkurrenceevne og robusthed
- - Øresundsregionens transportrelationer trænger til en overhaling
- Aktiviteten i danske havne steg kun svagt i 2024
- Færre krydstogtskibe havde flere passagerer med
- Lov baner vej for tunnel i Aarhus - og et stykke vej på Lolland
- Tirsdag morgen tog Kalundborg imod en ny el-færge
- Færgepassagererne til og fra Bornholm bliver stadig mere tilfredse - andre færgeruter når knap så højt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst