Havneselskab fra Fredericia kan blive medejer af havn i Thy
Fredag 20. december 2024 kl: 18:33
Af: RedaktionenI januar næste år skal byrådene i Thisted og Fredericia kommuner ifølge TV2 Nord tage stilling til, om Thisted Kommune skal afhænde godt halvdelen af ejerskabet af Hanstholm Havn til havneselskabet ADP A/S, som har Fredericia Kommune som hovedaktionær
Spørgsmålet er en udløber af de økonomiske vanskeligheder, Hanstholm Havn kom ud i for et par år siden på grund af investeringer i udvidelse af havnen for omkring 600 millioner kroner. Den gang i 2022 var Hanstholm Havn en kommunal selvstyrehavn - siden har havnen været en kommunal havn og en direkte del af kommunens økonomi.
I øjeblikket har Thisted Kommune ifølge TV2 Nord afdragsfrihed på havnens lån. Men hvis ikke økonomien hænger sammen, så havnen har overskud til at afdrage på lånene i 2028, hvor afdragsfriheden ophører, skal Thisted Kommune finde penge i sit eget budget - og dermed bliver det borgerne i kommunen, der kommer til at bidrage til at nedbringe gælden.
Ifølge TV2 Nord vil en aftale med ADP A/S betyde, at Thisted Kommune skal bidrage med 60 millioner kroner og ADP A/S med 63 millioner kroner.
TV2 Nord har talt med Niels Jørgen Pedersen (V), der er borgmester i Thisted Kommune, men han har ingen kommentarer til de planer, som TV2 Nord beskriver.
Interesserede kan læse mere om Hanstholm Havn i følgende artikler fra transportnyhederne.dk:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Lagerudlejning i Horsens er årets største
- Finsk rederi med ruter til Danmark transporterede mere gods
- Nye asfalttyper kan begrænse CO2-belastningen
- Højesteret har taget stilling til bødeudmåling for overtrædelse af godskørselsloven med videre
- Asfalt-trailer har automatisk rullepresenning
- Varebiler levede op til nye regler
- Pakkebud fandt stoffer
- Vækst får sengetøjsvirksomhed til at leje lager ved Horsens
- Veteranlastbilrally kører igen
- Entreprenør har en løsning med tre-akslet city jord tiptrailer
- Færgerederi anker afgørelse fra Konkurrencerådet
- Lattergas i større mængder er farligt gods
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




