Energiselskab har ansat en ny markedschef til transportområdet
Mandag 12. august 2024 kl: 09:40
Af: RedaktionenSøren Graversen bliver ny markedschef for transportområdet i energiselskabet OK. Han kommer senest fra en stilling som Regional Air Product Manager hos den amerikanske logistik- og godstransportvirksomhed, Expeditors, og tiltræder sin nye stilling hos OK 1. september
![]() | |
|
Hos OK får Søren Graversen ansvaret for OK’s transportområde med henblik på at styrke og udvikle forretningen yderligere.
- Søren Graversen har en lang karriere inden for transport- og logistikbranchen, hvor han har været ansvarlig for organisationer af varierende størrelse. Han er vant til at håndtere kontraktsamarbejder med store kunder, og så har han gode menneskelige kvaliteter. Derfor er jeg sikker på, at vi tilføjer en stærk lederprofil til vores transportteam, siger Claus Linnemann, der glæder sig over ansættelsen af Søren Graversen og ser frem til at byde ham varmt velkommen.
Hos OK mærker man en stigende interesse for fremtidens energiløsninger. Flere vognmænd er så småt begyndt at omstille deres flåder til el, mens andre fortsat er nysgerrige efter at få et overblik over mulighederne. Søren Graversen glæder sig til lede OK igennem den udvikling sammen med sit nye team.
- OK står et spændende sted i forhold til transformationen. Der ligger en stor opgave i at servicere det eksisterende marked og samtidig forberede til fremtiden. Det handler ganske enkelt om at være der for kunderne - og det er en opgave, jeg ser frem til at løfte i samarbejde med gode kolleger, siger Søren Graversen, der træder ind i ledergruppen i Marked Erhverv hos OK.
- Jeg glæder mig til at møde et stærkt og erfarent team og til at komme i gang med at forstå forretningen og sammenhængene på tværs af organisationen, siger han videre.
Søren Graversen bor i Roskilde med sin hustru og har tre børn samt et barnebarn.
OK sagde sidste år farvel til sin markedschef gennem mange år, Henrik Dehn, der dengang blev efterfulgt af Claus Skipper. I foråret sagde OK så farvel til Claus Skipper, som efterfølgende tiltrådte en stilling som salgsdirektør hos Continental, hvor han havde været tidligere.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Norske myndigheder har hævet totalvægten for udvalgte vogntog
- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- En række køretøjer med særlige godkendelser kan nøjes med det periodiske syn
- Aalborgvirksomhed har fået ny tre-akslet trækker med 780 heste
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Italienske magasiner giver bæredygtighedspris til italiensk lastbil
- Amerikansk bilproducent melder klar med el-lastbiler
- Myndigheder fandt 1,2 milliarder falske euro i postforsendelser
- Bødeudskrivelse for manglende betaling af vejafgift er suspenderet
- Is faldt fra lastbil og ødelagde forrude på varebil
- Rampe til færge blev hejst op af vandet og sat på plads
- Samsø-virksomhed fik gardintrailer med fast tag inden sneen faldt
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)





