Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nyt kvindehold på chaufføruddannelse skal få flere ind i chaufførfaget

Tirsdag 6. december 2022 kl: 12:34
Af: Redaktionen

Dekra Erhvervsskole opretter et nyt hold på chaufføruddannelsen målrettet kvinder. Det nye hold starter i januar, og det er forhåbningen, at klasser målrettet kvinder vil få flere til at søge ind på chaufføruddannelsen. To procent af lastbilchaufførerne er i dag kvinder, og det tal er for lavt, mener transportorganisationen ITD

Det lave antal kvindelige chauffører vil ITD og Dekra Erhvervsskole, som blandt andet tilbyder chaufføruddannelser, gøre noget ved med at etablere en ny klasse på chaufføruddannelsen målrettet kvinder. Det er forhåbningen, at flere kvinder dermed vil søge ind på chaufføruddannelsen og dermed åbne døren ti chaufførfaget.

 
- Lige nu er kun to procent af chaufførerne i Danmark kvinder. Der er derfor et stort og uudnyttet potentiale blandt de unge kvinder, der står over for at skulle vælge uddannelse. De vil kunne tilføre faget noget af den arbejdskraft, vi mangler, så det er da oplagt at prøve at få fat i dem, siger Henriette Kjær, der er politisk chef i ITD.


- Vores tanke er at oprette nogle klasser målrettet kvinder, så kvinderne ikke føler sig så alene på uddannelsen, hvor det ofte sker, at de er den eneste kvinde på holdet. I det set-up, vi laver med Dekra, får kvinderne mulighed for at kunne spejle sig i hinanden og ikke kun forholde sig til mandlige medstuderende, siger hun videre.


Manglen på chauffører er en af de største udfordringer for transportbranchen. En opgørelse fra vejtransportorganisationen IRU viser, at der på europæiske plan mangler 450.000 lastbilchauffører i Europa. IRU forudser, at det tal vil stige de kommende år. Derfor er der behov for at gøre en indsats for at få flere lastbilchauffører, og et af de steder, man kan sætte ind, er på chaufføruddannelserne, hvor frafaldet generelt er stort.
 

Men ved at gøre en ekstra indsats for at få kvinder til at føle sig velkomne har Dekra haft succes med at få flere kvinder til at søge ind på chaufføruddannelsen.
 

- De kvinder, vi har på uddannelsen, både kan og vil det samme som deres mandlige kolleger. Så vi vil se på, om vi kan tilrettelægge det således, at flere af vores kvindelige undervisere får timer i klassen for at give dem nogle gode forbilleder og rollemodeller at spejle sig i, men ellers vil der ikke være noget, som fra vores side adskiller sig fra de øvrige klasser, siger Anja Brauner-Kristiansen, der er administrerende direktør i Dekra.
 

Eleverne på kvindeholdet vil dog alligevel opleve, at noget er anderledes
 

- Når vi har klasser med flere kvinder, oplever vi, at det gør noget godt ved stemningen. Jeg tror, det skyldes, at det generelt er godt med forskellighed i fællesskaber, både når det gælder køn, alder, etnicitet, religion og så videre, siger Anja Brauner-Kristiansen.
 

Derudover oplyser Dekra, at eleverne på holdet vil have adgang til dametoiletter, finde sikkerhedssko i størrelse 36, arbejdstøj, som passer til kvinder. Dekra understreger i øvrigt, at mænd naturligvis også er velkomne på det nye hold på chaufføruddannelsen.
 

Uddannelsen begynder mandag 23. januar 2023 i Brøndby, og der er stadig ledige pladser. 




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand i Nordsjælland har fået ny tre-akslet forvogn med wirehejs
- Uddannelsescenter får støtte til både lagerautomat og droner
- AMU-center får støtte til at sende fire hold ud i verden
- To tredjedele anser teknologi for at være afgørende for vækst
- Røde postkasser bliver solgt - og penere går til Danmarks Indsamling
- Færdselsstyrelsen har udsendt to nye bekendtgørelser
- Tysk og svensk lastbilproducent har godt 82 procent af markedet
- Bestanden af elektriske lastbiler er vokset med knap 55 procent på et år
- To mærker er kørt frem - de øvrige tilbage
- Bestanden af tunge lastbiler er vokset med 339
- Svensk færgerederi ser lysere tider forude
- Tre-akslet påhængsvogn blev overført til Kalundborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst