Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Komponent- og reservedelsværksteder med 400 medarbejdere er overført til ny ejer

Tirsdag 4. oktober 2022 kl: 11:10
Af: Redaktionen

Den tyske virksomhed Knorr-Bremse Group overtog torsdag 1. september formelt DSB's komponent- og reservedelsværksteder og skal fremover levere og vedligeholde reservedele til DSB’s nye tog. Efter overtagelsen er komponent- og reservedelsværkstederne blevet døbt Knorr-Bremse Rail Systems Denmark A/S. Samtidig er der indgået aftale om langsigtet levering af komponentvedligehold og reservedele til hovedparten af DSB's nuværende togflåde, indtil de aldrende togsæt er fuldt udfaset


Ejerskiftet er sket som en følge af, at DSB i 2020 besluttede at frasælge sine komponent- og reservedelsværksteder i kølvandet på den politiske beslutning om, at fremtidens tog fra franske Alstom skal vedligeholdes af togproducenten og ikke af DSB.


Med det endelige salg til Knorr-Bremse Group får DSB nu sikret en solid leverandør af reservedele til den eksisterende togflåde eksempelvis IC3-, IC4- og IR4-togsæt. Samtidig får de mange dygtige medarbejdere en mere fremtidssikret arbejdsplads.


- Det er selvfølgeligt vemodigt at skille sig af med opgaver og medarbejdere, som i mange år har været med til at sikre komfortable og køreklare togsæt til kunderne. Når det er sagt, så er Knorr-Bremse en vigtig international aktør på komponent- og reservedelsmarkedet og et godt sted for de medarbejdere, DSB nu siger farvel til, siger administrerende direktør i DSB, Flemming Jensen.


Han fremhæver, at Knorr-Bremse har en bred erfaring og de rigtige kompetencer til at sikre, at togsættene kan fortsætte i drift i de kommende år, indtil DSB's aldrende dieseltogsæt erstattes med nye elektriske og mere bæredygtige tog. 


Hos Knorr-Bremse Group er man tilfreds med at overtage DSB Komponentværksteder og ser frem til at byde medarbejderne velkommen i Knorr-Bremse Group. 


- Sammen vil vi kunne udvikle DSB Komponentværksteder til et regionalt knudepunkt for nordiske jernbaneydelser og yderligere forbedre virksomhedens portefølje og få mest muligt ud af det uudnyttede vækstpotentiale på regionens jernbanemarkeder ved at nå ud til nye kunder, siger Dr. Jürgen Wilder, der er medlem af bestyrelsen for Knorr-Bremse og ansvarlig for Rail Vehicle Systems divisionen.


Med overtagelsen er omkring 400 medarbejdere blevet overført til Knorr-Bremse Rail Systems Denmark A/S. Købsprisen er godt 370 millioner kroner.


Følgende værksteder er omfattet af handlen:
  • Komponentværksted i Sonnesgade, Aarhus
  • Ombygning & Havari i Augustenborggade, Aarhus
  • Komponentværksted på Depotvej, Taastrup
  • El-Teknik på Otto Busses Vej, København


Endvidere overtager Knorr-Bremse Group administrative funktioner i Telegade, Høje Taastrup.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Der er behov for styrket samarbejde
- Banedanmark skal undersøge tre mulige linieføringer
- Broarbejde blev beskyttet for vind og vejr
- Starten af året har budt på mange tog til tiden
- Tog mellem Silkeborg og Herning er stadig aflyst
- Dansk rederikoncern udvider sit logistiknetværk til Tyrkiet
- Tog er aflyst mellem Silkeborg og Herning i weekenden og mandag - måske længere
- Kommunikationsbureau ansætter tidligere politisk chef i transportorganisation som direktør
- Tysk transportkoncern lukker afdeling i Padborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst