Antallet af lønmodtagere steg igen i marts
Fredag 20. maj 2022 kl: 13:28
Af: RedaktionenAntallet af lønmodtagere steg med 16.000 fra februar til marts, hvilket svarer til en stigning på 0,6 procent. Området Transport ligger med en fremgang på 1,0 procent over den gennemsnitlige fremgang
Med stigningen i marts er lønmodtagerbeskæftigelsen steget 14 måneder i træk, og antallet af lønmodtagere er siden januar 2021 steget med i alt 183.000 personer. I marts var der 2.947.000 personer med lønmodtagerjob, når der er taget højde for almindelige sæsonbevægelser.
Fra februar til marts steg antallet af lønmodtagere med 15.000 til i alt 2.077.000 i sektoren virksomheder og organisationer, som primært består af private virksomheder. Det svarer til en stigning på 0,7 procent.
Området Transport gik frem fra 143.085 i februar til 144.492 lønmodtagere i marts - en fremgang på 1,0 procent. Set i forhold til januar, hvor antallet af lønmodtagere var 141.729, er der tale om en fremgang på 1,9 procent. Samlet set er der sket en stigning i antallet af lønmodtagere på 0,9 procent fra januar til marts.
I marts var der 110.000 flere lønmodtagere - en forskel på 5,6 procent - end der var i februar 2020 - før den første nedlukning på grund af corona-virussens ankomst til Danmark.
I sektoren offentlig forvaltning og service var der 2.000 flere lønmodtagere i marts sammenlignet med februar, svarende til en stigning på 0,2 procent.
Med 869.000 lønmodtagere i marts var der 34.000 flere personer med lønmodtagerjob i sektoren sammenlignet med februar 2020, hvilket svarer til en stigning på 4,1 procent.

.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - EU's transportministre åbner et vindue for nordiske transporter i fremtiden
- Uddannelsesinstitution fortæller om en vej fra drengedrøm til selvstændig vognmand
- Distributør af blade er blevet indklaget Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
- Tilskudsmodtagere og projekter kan ses på en liste
- Tre kørte for hurtig ved vejarbejde - og mistede kørekortene
- 51-årig mand stjal klokker ved jernbaneoverkørsler, hvor en ung mand mistede livet
- Europæisk megawatt-ladenetværk får støtte fra EU
- Ny bekendtgørelse åbner for 4,2 meter høje køretøjer - og øget totalvægt
- Ejendomsinvestor vil anlægge logistik- og intermodalt hub i Ringsted
- Vej-entreprenør skærer ned på CO2-udledningen
- Sikkerhed for chauffører og bude får særlig opmærksomhed op til jul
- Hirtshals Havn lægger arealer til stor beredskabsøvelse
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




