Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
NORSK OG DANSK POLITISAMARBEJDE:

To mænd er anholdt i en sag om narkosmugling

Mandag 4. oktober 2021 kl: 10:04
Af: Redaktionen

Særlig Efterforskning Vest slog søndag til i en koordineret aktion med norsk politi og anholdt to mænd, som sigtes for omfattende narkosmugling fra Danmark til Norge. De fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Horsens mandag formiddag

Ud over de to mænd på 43 og 44 år blev også tre kvinder anholdt under aktionen, der fandt sted i Horsens-området. De tre kvinder, der er henholdsvis 46, 43 og 40 år sigtes for hæleri og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Kvinderne er dog alle løsladt efter endt afhøring og fremstilles ikke i grundlovsforhør. 


Under søndagens ransagninger af de mistænktes bopæle fandt politiet større mængder skunk og nogle penge, som politiet mener stammer fra handel med narkotika. 
 

Flere anholdt i Norge
Særlig Efterforskning Vest har i tæt samarbejde med den norske politienhed Kripos og flere politidistrikter i Norge efterforsket sagen gennem en længere periode, og norsk politi har anholdt flere personer, som er sigtet for at have modtaget narkotika fra de to mænd, der blev anholdt søndag. 


Efterforskningen har forbindelse til en tidligere sag, hvor to mænd fra Horsens sidste år blev straffet med fængsel i 13 år og 8 år for at have smuglet 25 kilo kokain og flere hundrede kilo hash fra Danmark til Norge. I den forbindelse blev også en række personer i Norge idømt lange fængselsstraffe for at have modtaget de mange kilo narkotika fra Danmark. 


Samarbejdet mellem Særlig Efterforskning Vest og norske Kripos har været forankret i et såkaldt Joint Investigation Team, og efterforskningen har gået under navnet ”Operation Hubris”. 


- Vi har haft et rigtig godt samarbejde med norsk politi, og jeg er tilfreds med, at vi med fælles indsats har fået standset indsmuglingen af mange kilo narkotika og fået anholdt flere gerningsmænd, siger politiinspektør i Særlig Efterforskning Vest, Jesper Bøjgaard Madsen. 






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fire-akslet trailer kan rumme 71 kubikmeter skrot
- Personbiler bliver også taget for overlæs
- Tysk vognmandsorganisation er uforstående over for et enkelt punkt
- Østrig har tilsidesat sine forpligtelser
- Trafikdosering kan ikke kritiseres, hvis den udelukkende tager form af en undtagelsesvis hastighedsbegrænsning
- Påhængsvogn med tre-aksler har bred rampe
- Narkohund fandt over 100 kg hash i pakkecenter
- Sværlasttrailer får udgangspunkt i det sydvestligste Sønderjylland
- Ringvej ved Viborg bliver spærret i 14 dage
- Pulje til grøn omstilling af tung vejtransport 2026 har fået flere penge
- Branchen er præget af usikkerhed over forholdene på el-markedet.
- To-akslel city-trailer får base I Toftlund

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst