To tanktransportører bliver samlet i ét selskab
Torsdag 16. september 2021 kl: 12:24
Af: RedaktionenHans Jensen Transport A/S, der har hovedsæde i Sønder Onsild ved Hobro, har indgået en aftale med J. Chr. Koldkur Transport A/S i Karup om at overtage samtlige aktiviteter i virksomheden. Med opkøbet fordobler Hans Jensen Transport A/S sin flåde af biler og bliver dermed en større aktør inden for tanktransport i Danmark
- Vi kommer til at drage stor nytte af de synergier, der naturligt vil opstå ved så stor en fusion, når vi går i gang med at realisere vores fremtidige vækstplaner. Sammen kan vi blandt andet tilbyde vores kunder en markant større kapacitet kombineret med en bredere palette af ydelser og ikke mindst en højere fleksibilitet i vores leverancer, siger han og bakkes op af Jørn Koldkur fra J. Chr. Koldkur Transport, der ligeledes glæder sig over fusionen.
- Vi ser Hans Jensen Transport som det perfekte match for os i forbindelse med et planlagt generationsskifte. Som en samlet koncern står vi godt rustet til det fremtidige marked og den vækst, vi forventer at gå i møde, siger Jørn Koldkur.
Lars Jensen og Jørn Koldkur siger supplerende, at sammenlægningen også giver forskellige optimeringsgevinster, der kan begrænse den samlede miljøpåvirkning. Antallet af tomkørsler kan nedbringes og i det hele taget kan kørslen drives mere effektivt. Herudover vil koncernen råde over flere tanklagre forskellige steder i landet og kan herved optimere kundernes lagerstyring.
Begge virksomheder videreføres
På trods af fusionen lever både Hans Jensen Transport og J. Chr. Koldkur Transport videre i deres respektive form og under deres nuværende navne. Begge virksomheder forbliver således, hvor de er i dag i henholdsvis Sønder Onsild og Karup. Familien Jensen og familien Koldkur fortsætter ligeledes deres daglige gang i de to virksomheder, der nu bliver søsterselskaber under Hans Jensens Transport A/S' holdingselskab.
- Vi har begge en mangeårig historie og nogle stolte traditioner at føre videre. De to virksomheder har i generationer været drevet af stolte lastvognsfamilier, og der er således et stærkt fundament at bygge videre på, fremhæver Lars Jensen.
De to virksomheders medarbejderstab forbliver også den samme, og ifølge Jørn Koldkur leder man allerede nu efter nye medarbejdere til de to virksomheder:
- Begge virksomheder har travlt og har en solid ordrepipeline. Væksten forventes således kun at stige støt i fremtiden, og vi søger derfor nye medarbejdere, siger han.
Om Hans Jensen Transport A/S:
- Hans Jensen Transport er en familieejet, dansk transportvirksomhed med base i Sønder Onsild mellem Hobro og Randers
- Virksomheden blev grundlagt i 1929 og har siden 1947 været ejet af familien Hans Jensen. Hans Jensen Transport er i dag drevet af direktør Lars Jensen
- Virksomhedens lastvognsflåde består af i alt 55 tank- og silobiler og godt 70 trailere, der leverer levnedsmidler, harmløse kemikalier og pulverprodukter til kunder inden for særligt fødevarebranchen, medicinalindustrien, landbruget, industrien i Danmark og Nordeuropa
- Virksomheden tilbyder desuden tankrensning samt opbevaringsfaciliteter på det 14.000 kvadratmeter store tanklager i Randers
- Hans Jensen Transport er en moderne transportvirksomhed med de nyeste flådestyringssystemer, og alle lastvogne er ligeledes udstyret med den nyeste teknologi
Om J. Chr. Koldkur Transport A/S:
- J. Chr. Koldkur Transport er en familieejet, dansk transportvirksomhed, der har befærdet de danske og nordeuropæiske landeveje siden 1926. Virksomheden har fra begyndelsen været drevet af familien Koldkur, som stadig har sin daglige gang på adressen i Karup i Midtjylland
- J. Chr. Koldkur Transport specialiserer sig i transport af flydende, halvflydende og tempererede produkter. Vognparken tæller i dag 50 lastvogne heriblandt tank- og silovogne, presenningsvogne og termovogne samt tiptrailere. Der er vaskefaciliteter på virksomhedens adresse samt lagerhotel med mulighed for opbevaring af flydende produkter
- Alle lastbiler er udstyret med køreteknisk og brændstofbesparende teknologi, og virksomheden prioriterer motorer, der opfylder de nyeste Euro-normer
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |