Digital fartskriver bliver et krav 1. maj
Onsdag 12. april 2006 kl: 07:25
Alle EU-lande skal kræve, at lastbiler registreret 1. maj og derefter skal være forsynet med en digital fartskriver(KONTROL) Lovgrundlaget for den digitale fartskriver er nu offentliggjort. Dermed er der også grundlag for at fastsætte en skæringsdato for, hvornår nye lastbiler skal have en digital fartskriver i stedet for den kendte med papirskiven. Datoen er 1. maj 2006.
Det har fået DTL til at ridse tidsplanen for indførelsen af den digitale fartskriver med tilhørende kontrol op:
1. maj 2006: Den digitale tachograf skal installeres i alle nye køretøjer over 3.500 kg.
Chaufføren skal medbringe køreskiver (eller tachograf-udskrifter) for den indeværende uge samt for de forudgående 15 dage plus:
- førerkort, hvis han ejer sådan et
- alle manuelle registreringer og udskrifter, der er foretaget i indeværende uge og de forudgående 15 dage.
1. april 2007: Senest denne dato skal direktivet om kontrol af køre- og hviletidsreglerne være indført.
11. april 2007: De nye bestemmelser for køre- og hviletid træder i kraft. Disse regler skal ikke indføres i dansk ret, men er direkte gældende i hele EU fra denne dato.
Alle skal med fra starten
DTL fremhæver ifølge organisationens nyhedsservice på nettet, at de kommende måneder vil vise, om EU-Kommissionen er i stand til at sikre, at indførelsen af den digitale tachograf kommer til at finde sted i alle EU-lande samtidig.
I tiden op til april næste år vil det ligeledes være afgørende, at EU-Kommissionen sikrer, at alle EU-lande har indført kontrolbestemmelserne i tide, og at de nye regler for køre- hviletid dermed kan kontrolleres. Endelig skal det sikres, at den digitale tachograf og de tilhørende systemer til den tid vil være baseret på de nye køre- hviletidsregler.
Der er dermed fortsat en del opgaver, der skal løses for at sikre, at de nye regler skaber ens og lige konkurrencevilkår for vognmændene i EU.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Trafikselskab åbner for ekstra kørsel til arrangementer
- Bedre forhold for cyklister gavner også den kollektive transport
- Trafikselskab og kommune har plantet træer langs busrute
- Pilot-virksomhed navigerede gennem 2024 med rekordmange lodsninger
- 28-årig mand blev sigtet for vold mod togfører
- Elektriske lastbiler kan lades op syd for Randers - og chaufførerne i nærliggende madsteder
- Vi har leveret transportnyheder i 25 år
- En transportkoncern gennemfører køb af en anden
- Let lastbil kører uden om vejafgiften med en totalvægt på 11,99 ton
- Havnen i Køge håndterede mere gods sidste år
- Fire-akslet trailer kan rumme 83 kubikmeter skrot - og andet godt
- Folketingsflertal udskyder EU-krav til bæredygtighedsrapportering