Byråd stemte for et nyt kajanlæg
Fredag 28. februar 2020 kl: 10:48
Af: Redaktionen
Frederikshavn byråd godkendte onsdag aften i denne uge en lokalplan, som åbner for en udvidelse af Frederikshavn Havn. Udvidelsen omfatter et nyt kajanlæg, som blandt andet skal give plads til Orskov Yard’s nye flydedok
Hos Frederikshavn Havn peger man på, at de involverede parter har arbejdet konstruktivt for at finde en optimal løsning, og at det er lykkes at nå i mål med en udvidelsesplan, der tilgodeser såvel Orskov Yard, Stena Line som havnens øvrige kunder.
- For Frederikshavn Havn betyder det nye kajanlæg anløb af flere skibe. Men det betyder samtidig også, at to af havnens helt store kunder får de bedste muligheder for at udvikle deres forretning og dermed også yderligere jobskabelse, siger Mikkel Seedorff Sørensen, der er administrerende direktør i Frederikshavn Havn.
- Der er mange parter involveret i en sag som denne, men jeg kan roligt sige, at alle har arbejdet, positivt og konstruktivt for at finde en god løsning, hvor både sikkerhed og udvikling kan gå hånd i hånd. Der er ingen i forløbet, som har arbejdet imod en løsning, som muliggør Orskov Yards udvidelse med ny dokkapacitet, siger han videre.
Udvidelsen ved Østre Kaj omfatter et nyt havne- og værftsareal, der etableres i havnens eksisterende bassiner. Arealet får to nye kajanlæg i form af en skibskaj og en dokkaj.
Med plads til en ny flydedok får Orskov Yard mulighed for at servicere flere og større skibe end i dag. Den nye dok er bestilt hos Hat-San værftet i Tyrkiet og får en længde på 180 meter, en indvendig bredde på 30 meter og en løfteevne på 10.000 ton.
Hos Orskov Yard er man glade for, at anlægget nu er godkendt i Frederikshavn byråd.
- Vi ser frem til bygning af det nye kajanlæg, således vi kan tage vores nye flydedok i brug i starten af næste år. Det har været vigtigt for os at sikre et optimalt layout af det nye anlæg, som åbner op for yderlige udvidelsesmuligheder på sigt, siger Lars Fischer, der er administrerende direktør i Orskov Yard.
Stena Line, som i øjeblikket sejler med fire færger til Sverige og Norge fra Frederikshavn, gjorde i første omgang indsigelse mod etableringen af kajanlægget på grund af begrænsninger i forhold til manøvremuligheder i havnen og eventuel fremtidig indsættelse af andre færger på ruterne til og fra Frederikshavn.
Frederikshavn Havn har i tæt samarbejde med Stena Line foretaget undersøgelser og sejladssimuleringen, hvilket har resulteret i mindre justeringer af kajanlæggets placering. Stena Line har som et resultat heraf trukket indsigelsen tilbage.
- Stena Line er godt tilfredse med såvel forløbet som resultatet af den gode dialog med Frederikshavn Havn. Vi har en lang fælles historie, og for os har det vigtigste været at sikre en sikker og effektiv drift for Stena Line i havnen både nu og i fremtiden, siger Bjarne Koitrand, Technical Operations Director, Stena Line.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Norske myndigheder har hævet totalvægten for udvalgte vogntog
- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- En række køretøjer med særlige godkendelser kan nøjes med det periodiske syn
- Aalborgvirksomhed har fået ny tre-akslet trækker med 780 heste
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Italienske magasiner giver bæredygtighedspris til italiensk lastbil
- Amerikansk bilproducent melder klar med el-lastbiler
- Myndigheder fandt 1,2 milliarder falske euro i postforsendelser
- Bødeudskrivelse for manglende betaling af vejafgift er suspenderet
- Is faldt fra lastbil og ødelagde forrude på varebil
- Rampe til færge blev hejst op af vandet og sat på plads
- Samsø-virksomhed fik gardintrailer med fast tag inden sneen faldt
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




