Transportministre mødes i Bruxelles
Mandag 2. december 2019 kl: 13:31
Af: RedaktionenEU’s transportministre holder mandag møde i Bruxelles med en dagsorden, hvor vej- og brugsafgifter og passagerrettigheder på jernbanen er nogle af punkterne
- Hvor skal hvilke fly flyve hen?
- Hvilke rettigheder har man som togpassager i Europa?
- Hvordan fremmer vi alternative brændstoffer på europæisk plan?
Det er nogle af de punkter, der står på de europæiske transportministres dagsorden, når de mandag holder rådsmøde i Bruxelles.
Transportminister Benny Engelbrecht (S), der er dansk ministerrepræsentant på mødet, hilser muligheden for en bred politisk drøftelse med sine europæiske kollegaer velkommen.
- Det er afgørende, at vi har et godt forhold til og en tæt dialog med de øvrige lande i EU. Der er rigtig meget lovgivning, vi efterlever i Danmark, som er besluttet på europæisk plan. Det er derfor vigtigt, vi fortsat samarbejder med vores naboer mod syd, nord, øst og vest, så vi selv får indflydelse på selv samme lovgivning, siger transportministeren.
De europæiske transportministre skal træffe beslutning om forslag om vej- og brugsafgifter, det såkaldte Eurovignette-direktiv, passagerrettigheder på jernbanen og muligheden for, at de store europæiske infrastrukturprojekter får en mere effektiv og samordnet myndighedsbehandling. Derudover vil den danske transportminister benytte lejligheden til at drøfte muligheden for, at Danmark kan udfase benzin- og dieselbiler inden 2030.
Single European Sky vil også være en del af de mange drøftelser, ministrene skal have i løbet af dagen. Single European Sky handler om den måde luftrummet er organiseret på i Europa, og den måde flyene bevæger sig i luften på i EU. Fordi der er kommet flere fly i luften, må flyene ofte flyve en omvej, og det kan forårsage ekstra CO2-udledning.
- Det er ikke alle emner i EU, der direkte berører os herhjemme, men til gengæld kan vi bidrage med viden og inspiration fra vores europæiske kollegaer på mange af de overordnede dagsordener - og så kan vi frem for alt bidrage til at sætte fokus på problemstillingerne nationalt og internationalt i håbet om, at flere stemmer udgør et større kor, siger Benny Engelbrecht.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Fire-akslet trailer kan rumme 71 kubikmeter skrot
- Personbiler bliver også taget for overlæs
- Tysk vognmandsorganisation er uforstående over for et enkelt punkt
- Østrig har tilsidesat sine forpligtelser
- Trafikdosering kan ikke kritiseres, hvis den udelukkende tager form af en undtagelsesvis hastighedsbegrænsning
- Påhængsvogn med tre-aksler har bred rampe
- Narkohund fandt over 100 kg hash i pakkecenter
- Sværlasttrailer får udgangspunkt i det sydvestligste Sønderjylland
- Ringvej ved Viborg bliver spærret i 14 dage
- Pulje til grøn omstilling af tung vejtransport 2026 har fået flere penge
- Branchen er præget af usikkerhed over forholdene på el-markedet.
- To-akslel city-trailer får base I Toftlund
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




