Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
POLITIKERE:

El-infrastruktur til færger skal på plads

Torsdag 5. september 2019 kl: 10:27
Af: Redaktionen

Mange danske færgerederier er i gang med at omstille sig til at bruge mere bæredygtige energiformer - og det bemærkes internationalt. Men politikere fra begge sider i Folketinget slår forud for Færgerederiernes generalforsamling i weekenden fast, at hvis udviklingen skal fortsætte, er det altafgørende, at den rette infrastruktur kommer på plads

Når de to færger Aurora og Tycho Brahe efter deres 20 minutters sejltur mellem Helsingør og Helsingborg kommer i havn, rækker en fuldautomatisk, laserstyret robotarm ud og kobler færgerne til opladning. Mens bilerne kører af og på får færgerne dermed 5-9 minutters opladning af batterierne, så de lynhurtigt er klar til at stævne ud igen. Og da strømmen kommer fra ikke-fossile kilder som vind, vand og sol har rederiet ForSea reduceret sin CO2 udledning med ca. 65 procent, hvilket vækker opsigt - både i udlandet og på Christiansborg.


- Færgerederierne har gang i et rigtig interessant projekt med deres omstilling til CO2-neutral færgefart. De er nogle af dem, der er længst fremme i hele verden, men det er ikke kommet af sig selv. Rederierne har investeret massivt i innovative løsninger de seneste år, og det er en af grundene til, at de er så langt fremme på den grønne dagsorden, siger Ida Auken fra De Radikale.


ForSea er blot et af de danske færgerederier, der er langt fremme med den grønne omstilling. Den kommunalt-ejede færge Ellen bliver også drevet frem af en kraftig elmotor på ruten fra Ærø og til Als eller Fyn. Og mellem Danmark og Tyskland sejler Scandlines med verdens største hybridflåde. I mindre skala drives Venø Færgen også af en hybrid motor. Alt i alt har færgerederierne investeret 5,5 milliarder kroner i nyere og mere bæredygtige færger i årene 2013-2018.


- Venstre vil gøre Danmark klimaneutralt senest i 2050. Det betyder, at Danmark samlet set ikke skal udlede drivhusgasser. For at nå det mål skal vi blandt andet sikre en grønnere transport. Jeg er slet ikke i tvivl om, at elfærger er et af de midler, vi skal trække på for at sikre en grønnere fremtid. Derfor tror jeg også, at vi i fremtiden vil se flere af dem i de danske farvande, siger Torsten Schack Pedersen, som kalder det positivt at se færgerederierne tage ansvar.


Investeringer i infrastruktur nødvendig.
De to politikere er henover midten enige om, at den fortsatte grønne omstilling af færgedriften vil kræve investeringer i infrastrukturen. Det pointerer de forud for Færgerederiernes årsmøde i weekenden.


- Jeg vil godt kvittere for færgerederiernes gode arbejde, og jeg synes, det ville være passende, hvis vi fra politisk side gik ind og støttede de private initiativer, der hjælper den grønne omstilling. Konkret for færgefarten har vi en udfordring i at sikre de rette faciliteter, såsom et robust elnet, der når helt ned til havnen og god adgang til vedvarende energi fra for eksempel vindmøller, siger Ida Auken.


Hun bakkes op af Torsten Schack Pedersen, der peger på, at det klima- og luftudspil, som VLAK-regeringen fremlagde sidste år, indeholdt forslag til en række initiativer til at sikre en mere miljøvenlig skibsfart på hav og i havn. 


- Vi er klar til at gøre mere, og vi lytter gerne til forslag til, hvordan vi for eksempel sikrer en mere miljøvenlig færgefart i Danmark, siger Torsten Schack Pedersen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst