Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dansk virksomhed opfører et af verdens største pyrolyseanlæg på Nyborg Havn

Onsdag 24. april 2019 kl: 19:58
Af: Redaktionen

En million udtjente dæk på tværs af EU-landene ender med at blive brændt af i stedet for at blive genanvendt. Det ønsker den danske virksomhed Elysium Nordic at gøre op med ved at opføre et af verdens største pyrolyseanlæg til genanvendelse af dæk på Nyborg Havn

Anlægget vil som et af de første være i stand til at genvinde materialet carbon black, som er uerstatteligt i produktionen af blandt andet dæk og andre gummibaserede materialer. Efter planen vil anlægget stå færdigt i 2021, hvor det vil beskæftige omkring 30 medarbejdere.


Ud over at genvinde brugbare materialer fra brugte dæk, vil det kommende pyrolyseanlæg på Nyborg Havn spare atmosfæren for 24.000 ton CO2 årligt. Det svarer til udledningen fra produktion af 1.237 ton oksekød eller 211 millioner kilometer i en ny bil.


Baggrunden for den store CO2-reduktion er, at anlægget genvinder 9.000 ton carbon black fra de 30.000 ton dæk, det vil håndtere om året. Carbon black er et sort pulver af kulstof, som hovedsageligt produceres af olie. Afhængig af processen kræves der et sted mellem 1,5 og 2,0 kilo olie for at producere et kilo carbon black. Et olieforbrug, som vil kunne undgås, hvis carbon black i stedet genvindes fra udtjente bildæk.


- Vi ønsker at være med til at skabe en mere cirkulær og dermed langt mere bæredygtig og økonomisk fornuftig tilgang til håndteringen af udtjente dæk. Med dette anlæg har vi taget det første skridt, siger Jens Elton Andersen, der er administrerende direktør for WindSpace A/S, som står for Elysium Nordics genanvendelsesprojekt.


Det er ingen tilfældighed, at et af verdens største pyrolyseanlæg kommer til at ligge på Nyborg Havn. Nyborg Havns centrale placering giver nogle logistiske fordele, hvor Elysium Nordic kan få sejlet dæk lige til døren og efterfølgende let kan transportere de genvundne materialer til kunder via motorvejsnettet.


Havnens centrale placering og mulighederne for rekruttering af relevant arbejdskraft og det erhvervsvenlige klima, der er i kommunen, gjorde udslaget, og det glæder Rune D. Rasmussen, der er marketing-direktør (CCO) i ADP A/S, som ejer Nyborg Havn.


- ADP har i løbet af de seneste år tiltrukket flere nye virksomheder til byen, som har skabt vækst og arbejdspladser. Det betyder meget for en by som Nyborg, og derfor glæder det os, at vi gennem en stor indsats og rådgivning er lykkedes med at tiltrække Elysium Nordic, siger Rune D. Rasmussen.


Anlægget vil koste omkring 300 millioner kroner af opføre, og når det efter planen står færdigt i 2021, vil det beskæftige omkring 30 medarbejdere. Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), ser frem til flere arbejdspladser, men han glæder sig lige så meget over Elysium Nordics grønne profil.


- Danmark har et mål om at få en mere cirkulær økonomi, og derfor er jeg stolt af, at vi kan få en af de virksomheder, der kommer med fremtidens teknologi, til at slå sig ned netop her. Det ser jeg som en cementering af vores position som en af de mest attraktive kommuner i landet at starte virksomhed i, siger Kenneth Muhs.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand folder sig ud i ny FH
- Fire-akslet tiptrailer med tvangsstyret bagaksel kan tage 37 kubikmeter i ladet
- Vognmand fra Bjerre Herred har fået to nye hvide biler
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation
- Elektriske lastbiler skal køre til og fra lastbilfabrik
- Yderligere 100 elektriske lastbiler skal skære ned på CO2-udledningerne
- Bombehunde kan sniffe en hel lastbiltrailer for sprængstoffer på få sekunder
- Fransk lastbilproducent leverede 18 procent flere lastbiler
- Fredag 15. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Vognmand i Fejstrup har fået ny tre-akslet FH-trækker
- Maskinstation overførte tre-akslet anhænger fra Øst- til Vestjylland
- Lastbilchauffør brugte tidligere kollegas førerkort

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst