Bornholmslinjen åbner for mere fragt på hurtigfærgen
Fredag 12. oktober 2018 kl: 12:36
Af: RedaktionenBornholmslinjen, der er Molslinjens navn på rederiets nye forbindelse fra og til Bornholm, har i sin første sejlende måned fragtet mere gods til Bornholm, end Rederiet Færgen gjorde i september sidste år
![]() |
Ifølge en opgørelse af godsmængderne i den første måned efter, at Bornholmslinjen overtog besejlingen af ruterne fra og til Bornholm fra Rederiet Færgen, har den nye operatør transporteret næsten 12 procent flere løstrailere med rederiets nye færge »Hammershus« på Rønne-Køge end i samme periode året før. Samlet er antallet af løstrailere på begge ruter steget med fem procent.
- Vi er meget tilfredse med at kunne hæve godsmængden i vores allerførste måned på Bornholm. Det viser, at vores strategi med at indsætte en helt ny fragt- og passagerfærge har været rigtig, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.
Opgaven med at få fragt til og fra Bornholm er kompleks, og der er mange interesser indenfor gods. Fragterhvervet på Bornholm har blandt andet efterspurgt muligheder for i god tid at reservere gods med hurtigfærgen udover den sene fragtafgang.
Efter møde i Trafikkontaktrådet 13. september blev der åbnet for flere lastbiler på morgenafgangene til og fra Ystad.
På vej ind i lavsæsonen med mindre trafik kommer der yderligere muligheder for at booke lastbiler, busser, vogntog eller sættevogne op til tre måneder frem på afgange, hvor der forventes ledige pladser på hurtigfærgen mellem Rønne-Ystad.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Bestanden er steget med 366
- Der er en forskel på 57 mellem nummer et og nummer to
- Batteri-elektriske lastbiler er nået 7 procent
- Politiet etablerer midlertidigt militært område i Køge
- Fire-akslet tip-trailer har Cramaro-rullepresenning
- Havne i Fredericia får ladestandere til lastbiler
- Efter seks månder er der en forskel på fire
- Pensionsselskab åbner nyt sundhedsfagligt center
- Efter en uge med ny EU-told er antallet af lavværdiforsendelser halveret
- Trailer med gående gulv kan rumme 91 kubikmeter
- Danmarks i dag eneste landsdækkende brevomdeler sætter nye postkasser op indendørs
- Vognmændene skal med i planerne for Danmarks totalberedskab
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





